Click here: => sforlijacal.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6NDE6Ikh2ZW0gZW5kIGVsc2tlciBtaW4gc3VubmFoIGhhciBlbHNrZXQgbWlnIjt9


Manden er ikke forpligtiget til at købe 1. Worship Qurban etablerede sin art med dyr, kamel, ko eller ged. Spild ikke afslappet islam bag luftspejling, og den fatwa, at argumentet ikke hviler syar'i og ikke stå på vægten og mafsadah maslahah syar'iyah regel, der er anerkendt af de lærde. For hvad nu hvis du får lyst til slik på en onsdag eller søndag?

Men jeg siger: Som så meget andet der kommer fra den gode Imam al-Ghazzali, så er dette altså noget vrøvl! Spørge, om det var svært at gøre manden ud af ler.



Den islamiske psyke Bog 2 Den islamiske psyke Bog 2 Naim al-Gharib Version: 2. Denne bog kan frit citeres, kopieres, oversættes og trykkes uden tilladelse. I overensstemmelse med god islamisk skik vil en henvisning til forfatteren værdsættes såfremt materialet bruges. AH skrives efter årstallet i den islamiske kalender. Det bruges når man nævner Profeten Muhammad eller andre profeter. Det bruges når man nævner en af Profetens Sahabah. Det bruges når man nævner en muslim, der er gået bort. Teksformattering Tekst der står med fed, er Koranvers. Tekst der står med kursiv, er hadith. Sol- og månebogstaver På arabisk opdeles konsonanter i to grupper. I denne bog har jeg valgt at hjælpe læseren til den korrekte udtale af ordene, hvorfor jeg har skrevet bogstaverne som de udtales. Forord I Allahs navn, den Nådige, den Barmhjertige بسم الله الرحمن الرحيم Al pris og taknemmelighed tilkommer alene Allah, vi priser Ham, og søger Hans hjælp og tilgivelse. Vi søger tilflugt hos Allah imod vores egen ondskab, og imod det onde fra vore handlinger. Den som Allah retleder, kan ingen vildlede, og den som Allah vildleder, kan ingen retlede. Jeg bærer vidnesbyrd om at ingen har ret til tilbedelse eller underkastelse foruden Allah, alene, og jeg bærer vidnesbyrd om at Muhammad saaws er Hans tjener og sidste sendebud. Efterhånden som tiden gik blev notaterne udvidet med egne kommentarer, og jeg har nu besluttet at udgive dem som en bog. Denne bog er blevet til den ene af bøgerne i en serie af tre bøger idet jeg håber, at Allah swt vil tillade at andre kan gavne fra dem. Da jeg oprindeligt skrev notaterne til denne bog, gjorde jeg ikke meget ud af at nedskrive referencer til ahadith og beretninger, og der forekommer derfor ahadith og beretninger hvor referencen stadig mangler, men samtlige ahadith og beretninger der er brugt i bogen, er fra de kendte værker. På de ahadith og beretninger hvor jeg har nedskrevet referencen, er nogle referencer fra de arabiske kilder, mens andre kan være fra engelske oversættelser. De enkelte ahadith er ikke blot udtaget fra f. Sahih al-Bukhari, da dette ville være forkert, derimod er de taget fra fuqahas de retslærte bøger, da kun fuqaha er kompetente til at bruge hadithsamlingerne korrekt. Jeg har med vilje undladt fodnoter. Jeg synes at fodnoter er forstyrrende, når man læser, da man er nødt til at bryde læsningen og se ned. Jeg finder parenteser mindre forstyrrende, og har derfor valgt at bruge dem. Enhver form for oversættelse af Koranvers kan kun være meningsmæssig og tilnærmelsesvis. Koranen kan ikke oversættes til et andet sprog. Jeg har forsøgt at undgå overlapning i de forskellige afsnit, men det har været hensigtsmæssigt, nogle steder, at fremhæve det samme Koranvers eller den samme hadith - dette er med vilje. Hvis der er fejl i bogen så skyldes det udelukkende mine begrænsede egenskaber, og hvis der er sandhed og retledning i bogen, så skyldes det udelukkende Allahs swt Velsignelse og Nåde. Jeg vil meget gerne modtage forslag til forbedringer, fejlrettelser og andet der kan forbedre indholdet i bogen - stort såvel som småt. Forskellen på den sproglige betydning og den shariamæssige betydning I Islam skelnes der imellem et ords sproglige betydning og den betydning som Islam senere har tillagt ordet. Den sproglige betydning af et begreb er den betydning som begrebet havde på det arabiske sprog før Islams tid. Det er den grundlæggende betydning af begrebet. Den shariamæssige eller den åbenbaringsmæssige eller guddommelige betydning er den betydning som Islam efterfølgende har tildelt begrebet, og som er blevet den anerkendte betydning overordnet set. Den shariamæssige betydning blev den dominerende betydning i de fleste begreber, mens den sproglige betydning blev forladt, men det gælder ikke alle tekster. Når vi skal forstå en tekst korrekt, er det vigtigt at vi undersøger i hvilken sammenhæng et begreb er blevet brugt. Her er det ofte konteksten der afslører den tilsigtede brug af begrebet. Indledning Muslimer har siden islams begyndelse været mødt af et utal af udfordringer der har gjort det svært at holde fast i Islam. De første muslimer blev udsat for boykot, forfølgelse, tortur og død hvis de nægtede at følge den hedenske religion som Quraish praktiserede, og Profetens saaws bortgang resulterede i at et mindre antal muslimer vendte ryggen til Islam og frafaldt, hvilket igen skabte tvivl i sindet hos andre. I takt med at Den Islamiske Stat Al-Khalifah blev udbredt til andre lande blev muslimerne mødt med udfordringen om at holde Islam ren fra fremmede ideer og tanker. I dag står vi som muslimer overfor en lignende udfordring eftersom mange mennesker arbejder ihærdigt på at få muslimer assimileret i det vestlige livssyn, og regeringerne i de vestlige lande har lagt pres på deres tænketanke for at få udviklet specifikke strategier der skal sikre disse mål. Dette er helt naturligt idet der eksisterer en modstrid imellem det islamiske livssyn og det vestlige livssyn. Ydermere udgør det islamiske system, der tilsigter stor retfærdighed, åbenhed og fred, en stor modstand imod magteliten og de økonomiske interesser denne tilsigter. Ovenstående strategier er blot en lille mængde af de mange forskellige strategier der bevidst bruges for at få muslimer væk fra Islam. Vi er som muslimer derfor nødt til at stille os selv nogle vigtige spørgsmål: Hvad er en islamisk personlighed? Hvordan tilegner vi os en islamisk personlighed? Hvordan vedligeholder vi en islamisk personlighed, og forhindrer at den bliver ødelagt? Hvordan styrker vi en islamisk personlighed, og kommer tættere på Allah swt? Det islamiske livssyn aqidah er det vi som muslimer skal basere vores måde at tænke på mentalitet og vores måde at føle på psyke , mens Allahs lovgivning sharia er det som vi skal basere vores handlinger på. Her er det utrolig vigtig at vi adskiller imellem disse korrekt! Vi må således ikke basere vores tænkning eller følelser på Koranvers der er relaterede til handlinger eller omvendt - sådan som det er sket op igennem historien. Når Allah swt derfor påbyder at vi skal have at-tawakkul stole på Ham, så må dette ikke medføre manglende handlinger. Ejheller må søgen efter ar-rizq levebrød medføre en overdreven søgning, hvor vi arbejder 12 eller 18 timer om dagen, og dermed forsømmer andre vigtige forpligtelser som f. Vi er forpligtede til at adskille imellem det islamiske livssyn aqidah og den islamiske lovgivning sharia. Dette nødvendiggør en korrekt forståelse af den islamiske tekst. Det berettes at Umar bin Al-Khattab raa en dag gik forbi en gruppe mennesker der sad og tiggede, og han spurgte hvem de var. Det er dem der spiser! De spiser andre menneskers ejendom! Skal jeg ikke beskrive dem der virkeligt er al-mutawwakilun stoler på Allah? Det er den person der sår et frø i jorden, og derefter stoler på sin Herre Den Almægtige. Vi kan bedst forestille os det islamiske livssyn aqidah som en slags grundlæggende tanker, tanker der kommer før alle andre tanker, og hvorpå alle andre tanker, følelser og ideer skal bygges. Som eksempel kan nævnes tanken om Allahs eksistens. Denne tanke er en grundlæggende tanke der har betydning for alle andre tanker i vores liv. Vi baserer enhver tanke, enhver følelse og enhver handling i vores liv på denne grundlæggende tanke. Det er det der menes med at tanken er grundlæggende. Her skal man ikke blive forvirret og begynde at diskutere om man kan kalde Koranvers for tanker. Det er ikke det der menes med ovenstående eksempel. Det islamiske livssyn aqidah må kun sammensættes af absolutte og entydige Koranvers, og det må ikke sammensættes af flertydige Koranvers eller tvivlsomme ahadith hadith ahad. De flertydige Koranvers og de tvivlsomme ahadith kan benyttes som forstærkende eller forklarende elementer, men de kan ikke udgøre beviser for den islamiske aqidah. En sand islamisk personlighed er bygget på det islamiske livssyn og personens tanker, følelser og handlinger stemmer grundlæggende overens med Islam, men ikke kun det, personen er samtidig tæt på Allah swt , og forsøger at leve hver eneste dag i dyb kontakt til Allah swt. Denne kontakt kommer ofte til syne i form af en sanselig følelse af dyb nærhed til Allah swt , og nogle islamiske personligheder modtager, som resultat af deres nærhed til Allah swt , forskellige velsignelser som f. Få muslimer har i dag forstået vigtigheden af al-farisah og as-sakinat, men det er noget alle Sahabah raa var dybt optaget af, og det var noget Profeten saaws ofte talte om og lavede dua bøn om. Ibn al-Qayyim al-Jawziyyah rha skriver følgende til ovenstående koranververs: Dette vers fortæller os at as-sabr ikke kan opnås uden hjælp fra Allah, hvilket betyder, at ud over Allahs hjælp så har vi brug for maiyyah Hans følgeskab , sådan som det fremgår i hadithen. Min tjener kommer ikke nærmere Mig med noget som Jeg elsker mere end de forpligtelser, som Jeg har lagt på ham. Og Min tjener fortsætter med at nærme sig Mig med mustahab frivillige gerninger , indtil Jeg elsker Ham. Når Jeg elsker ham, er Jeg hans hørelse med hvilket han hører, hans syn med hvilket han ser, hans hænder med hvilke han griber, og hans fødder med hvilke han går. Hvis han skulle bede Mig om noget, ville Jeg sandelig give det til ham, og skulle han bede om tilflugt, ville jeg skænke ham det. Jeg tøver ikke med noget så meget som med at tage Min trofaste tjeners sjæl, han hader døden, og Jeg hader at gøre ham ondt, men han skal dø. Allahs hjælp gives til både den der har iman, og til den der er en forbryder, begge modtager nåde og forsyning. Denne hadith beskriver noget mere, nemlig Allahs følgeskab, som den der har iman modtager, når han udfører ekstra frivillige handlinger af tilbedelse indtil Allah elsker ham. Når han opnår den tilstand, og Allah er hans hørelse med hvilken han hører, og hans syn med hvilket han ser, så bevæger han sig ikke, og udfører ingen handling undtagen Allah er med ham. Den der opnår denne status kan have as-sabr for Allahs skyld, og han kan udholde store besværligheder for at gøre Allah tilfreds. Den person der ikke når dette niveau, kan ikke have det samme niveau i as-sabr, hans niveau i as-sabr afhænger af hvor meget han har Allahs følgeskab. Den mumin der nyder Allahs følgeskab, vil opnå niveauer i as-sabr der er umulige for andre at nå. Det er et specielt følgeskab der betyder, at Han beskytter og hjælper dem. Al-Farisah ophøjet indsigt og as-sakinat velsignet fred er blot nogle af de ting som vi som muslimer skal ønske at få fra Allah swt , men en islamisk personlighed har endnu større indhold, og Allahs swt tilfredshed er det største. لا إله إلا الله - La ilaha ill Allah Ingen anden Gud end Allah Når vi som mennesker bekender os til Islam, sker det igennem at vi udtaler den islamiske trosbekendelse. Den første del af trosbekendelsen indeholder en bevidnelse på Guds eksistens, og på at Han alene er den der fortjener tilbedelse, tjeneste og underkastelse. Den anden del af trosbekendelse indeholder bevidnelse på at Profeten Muhammad saaws er Hans sidste Profet og Sendebud. Og ordet اللَّـهُ Allah er Guds egenavn. Du må ikke tilbede andre end Allah. Du må ikke være en slave for nogen anden end Allah, og du må ikke tjene nogen anden end Allah. Tilbedelse på dansk omfatter bøn, faste og tjeneste i en religiøs henseende, men på arabisk dækker det over meget mere. Der er ingen anden herre foruden Ham. Adi bin Hatim raa , der var kristen før han konverterede til Islam, kom ind til Allahs Sendebud saaws da han saaws fremsagde det ovenstående Koranvers. Dette betyder at tilbedelse, i dens essens, også omhandler underkastelse til love og regler. I Islam er enhver underkastelse til en lov en tilbedelse af den der har formuleret loven! Han har befalet jer kun at tilbede Ham. Og havde det ikke været for et fastlagt ord så ville sagen imellem dem være blevet afgjort. Og sandelig for dhalimun de uretskafne er der en streng straf. Lovgivning er altså en ret forbeholdt Den Almægtige Allah og ingen anden, hverken andre mennesker eller os selv. Der er da ikke nogen anden belønning for den der handler sådan end skændsel i dette liv. Og på opstandelsens dag skal de overgives til den strengeste straf. Og Allah er ikke uvidende om hvad I gør. Dette betyder at det at acceptere en del af Allahs love og regler, mens man fornægter en anden del, er haram forbudt. Et samfund kan ikke fungere uden love og regler, men hvis man ikke anerkender at lovgivning udelukkende tilkommer Allah swt , så er man nødt til at erstatte Allahs love og regler med menneskeskabte love og regler og dette udgør således en form for afgudsdyrkelse. Menneskeskabt lovgivning Den der kalder til en anden lovgivning end Allahs swt , anerkender en anden suverænitet end Hans, og konsekvensen er i værste fald at personen frafalder Islam. Sayyid Abul Ala Maududi rha skriver i sin tafsir til ovenstående tre vers: I denne passage vers 44-47 har Allah vist at de der ikke dømmer med den lov, som Han har nedsendt er: 1. Som en naturlig følge til dette er den person der forkaster Allahs lovgivning, og som dømmer med en lov der er formuleret af ham selv, eller af andre, skyldig i tre forbrydelser. For det første praktiserer han kufr benægtelse af Allahs lov. For det andet bliver han skyldig i uretskaffenhed fordi han overtræder Allahs lov, som er perfekt i retfærdighed og rimelighed. For det tredje bliver han fasiq oprørsk imod Allah fordi han på trods af at han er Allahs tjener, overtrådte sin Herres lovgivning, og adopterede sin egen lov eller en andens lov. Således har han rent praktisk afbrudt troskaben og underkastelsen til sin Herre, og han har benægtet Hans autoritet. Dette er fisq oprør. Denne kufr benægtelse og dhulm uretskaffenhed og fisq oprør er i følge dens natur en del af det at overtræde Den Åbenbarede Lov. Det er derfor ikke muligt at undgå disse tre forbrydelser når denne overtrædelse finder sted. De varierer dog i graden af skyldighed afhængig af deres natur og hvor omfattende denne benægtelse er. Hvis en person dømmer imod Den Åbenbarede Lov fordi han betragter den som værende forkert, og hans egen, eller en andens lov, som værende rigtig, så vil en sådan person være en kafir benægter. Det vil sige en der frafalder Islam, såfremt han før var muslim. Men hvis en person mener, at Allahs lov er rigtig, men han i praktiske handlinger dømmer imod den, så vil han ikke frafalde Islam og blive en kafir benægter , men vil være at betragte som en der blander sin iman overbevisning sammen med kufr benægtelse , dhulm uretskaffenhed og fisq oprør. Nogle er af den mening at de ovenstående vers kun henvender sig til Bogens Folk jøder og kristne , men Koranens egne ord støtter ikke dette overhovedet. Og Hudhaifah raa modsagde også dette. At gøre Profeten saaws til dommer betyder at man underkaster sig Koranen og Sunnah, det var nemlig udelukkende på basis af Koranen og Sunnah at Profeten dømte. Han taler ikke af eget begær. Det er kun Åbenbaring der åbenbares. Altså var alle Profetens saaws domme udelukkende åbenbaring. Mennesket og menneskets behov har ikke ændret sig siden tidernes morgen. Det der har ændret sig er midler. Midler som transportmidler, kommunikationsmidler, og andre midler. Men de behov vi som mennesker har brug for at få opfyldt, via disse midler, er de samme behov - de samme behov der eksisterede for 1400 år siden, ja, selv for 100. I Islam finder vi regler og love der kan behandle forhold omkring kloning, genmanipulation, organtransplantation, abort, reagensglas-børn, kunstig befrugtning, og alle andre af den moderne verdens problemstillinger. Ijtihad er et for omfattende emne til at behandle i denne bog, men bogen kan i skrivende stund downloades i PDF format kan varmt anbefales for den der ønsker en uddybende opklaring af hvordan Sharia fungerer, og hvordan Ijtihad-processen virker. Yderligere detaljer og opklaring af emnet om ijtihad og mange andre emner kan bøgerne As-Shaksiyah Al-Islamiyyah Den islamiske personlighed anbefales. De er skrevet af Shaykh Taqiudin an-Nabhani rha. Bøgerne består af 3 bind, og de findes på internettet i PDF format og på flere sprog. I skrivende stund kan de to første bind downloades på engelsk her på siden: og Shirk afgudsdyrkelse Shirk er at give Allah swt partnere, og en person kan give Allah swt partnere på mange forskellige måder. Ulama de retslærde deler shirk op i tre slags. Forskellen imellem den store shirk og den lille shirk er at den store shirk bringer en person ud af Islam, det gør den lille shirk ikke. Den store shirk aflyser også gode gerninger, og den forårsager at alle gode gerninger bliver slettet. Det er kendt at Sahabah raa var mere bekymrede for at komme til at begå shirk, end de var for at komme til at begå synd. I dag er vi mere bekymrede for at begå synd, men tænker sjældent over shirk. Alligevel er vi omringet af shirk hver eneste dag og samfundet som vi lever i, er voldsomt præget af shirk - det gælder desværre også i det muslimske miljø i f. At følge sine egne lyster er shirk afgudsdyrkelse Hvis en person følger sine egne lyster, fremfor at adlyde Allahs swt befalinger, så begår personen shirk. Allah har genkendt ham, og har ladet ham fare vild, og har forseglet hans hørelse og hans hjerte, og har placeret et slør over hans syn. Hvem skal da retlede ham efter Allah? Vil I da ikke modtage advarsel? Kan du tage ansvar for at retlede en sådan rigtigt? Mener du at de fleste af dem hører eller forstår? De er kun som kvæg! Nej, de er endnu værre end kvæg. Sayyid Abul Ala Maududi rha skriver i sin tafsir til verset: Da han tjener sine egne lyster, som den der tilbeder en afgud, så bliver han ligeså skyldig i shirk som den der tilbeder en afgud i form af en statue. Ash-Shirk ul-Akbar Den store shirk Denne type af shirk kan være udvendig som f. Eller den kan være indvendig som f. Den kan også være baseret på tro. Hvis en person f. Den kan også være baseret på kærlighed. Hvis man beder til nogen anden end Allah swt. Det kan være en statue, en død person ved en grav eller andre. Hvis en person underkaster sig en anden lovgivning end Allahs swt med den overbevisning at Allahs lov ikke duer, er forældet, ikke er egnet, osv. Ved denne type shirk elsker en person dem som Allah swt hader, eller hader dem som Allah swt elsker. Så det at udføre en handling udelukkende for at andre mennesker skal synes godt om en, og ikke fordi at Allah swt skal synes godt om en, det er ar-riyaa og det er shirk afgudsdyrkelse i en mindre form. Denne form for handlinger ser vi meget i dag hvor folk praler med deres rigdom, ejendom som en bil eller et hus eller med deres handlinger. Hvis en person gør brug af amuletter, krystaller, sten eller andre ting i den tro at det beskytter imod forskellige former for ondskab er også shirk. Det berettes fra Imran bin Husain raa at Profeten saaws en dag så en mand med en ring af messing på sin hånd. Den kan kun forøge din svaghed. Skulle døden ramme dig imens du har den på, ville du aldrig få succes. Og den der hænger en muslingeskal op vil aldrig finde fred og hvile. Magi, spådom og astrologi hører også under shirk. Ikke fordi disse ting har en effekt i realiteten, men netop fordi folk tror på at disse ting har en effekt. Fordi rigdom og velstand udelukkende kommer fra Allah swt. Den skjulte shirk kan både være en stor shirk og en lille shirk, men fælles for dem begge er at folk ikke ved når de begår denne type af shirk. Denne type af shirk slettes ved at lave nedenstående dua bøn. Frygt den shirk der er mere skjult end en kravlende myre. Jeg søger tilflugt hos Dig imod at jeg bevidst giver Dig partnere, og jeg søger Din Tilgivelse for det som jeg ikke ved. Den shariamæssige betydning af الإخلاص al-ikhlas Al-ikhlas handler om at vi sikrer, at enhver handling vi udfører, bliver udført i oprigtighed overfor Allah swt i både implementering og hensigt. Den hvis emigration var for Allah og Hans Sendebud, har i sandhed emigreret for Allah og Hans Sendebud. Og den hvis emigration var for noget verdsligt, eller for at ægte sig med en kvinde, han får det han emigrerede for. Dette vil sige at vi udelukkende modtager belønning for det, vi gør for Allahs skyld i al oprigtighed overfor Ham swt. Abdul Qasim Qushayri rha sagde: Oprigtighed er at gøre Allah til det eneste formål i handlinger af lydighed hvilket betyder, at have hensigten om at komme nærmere til Allah Den Højeste og intet andet. Man kan sige at oprigtighed er at tømme sindet fra at lægge mærke til ens medmennesker. Abu Uthman rha sagde: Oprigtighed er at glemme at lægge mærke til mennesker ved konstant at være opmærksom på deres Skaber, Allah. Al-Makfuf rha sagde: En person med al-ikhlas er en person der skjuler sine gode gerninger såvel som sine dårlige gerninger. Man skjuler sine gode gerninger for at man ikke skal blive påvirket af at andre mennesker eventuelt roser dem. Hvis andre mennesker roser dine gode gerninger, og det får dig til at føle dig godt tilpas, ødelægger det din ikhlas, dvs. Ibn al-Qayyim rha sagde: Det mest gavnlige en person kan have er al-ikhlas i sit forhold til sin Herre i alle sine affærer. Det berettes at Umar bin al-Khattab raa sagde: De bedste handlinger er at gøre det Allah har befalet, mens man holder sig langt væk fra det Allah har forbudt, og at man har en ren hensigt relateret til hvad end Allah kræver af os. Jeg har til hensigt at udføre Hajj og Umrah. Kender Allah ikke allerede det der er i dit hjerte? Denne opdeling eksisterer ikke i Islam og enhver handling en muslim udfører, mand såvel som kvinde, er enten en islamisk handling, dvs. Som muslimer skal vi undersøge sharia inden vi handler for at kende den relevante hukm lov til handlingen. Dette gælder alle handlinger uden undtagelse. I islamisk jura inddeles handlinger i forskellige kategorier. De forskellige skoleretninger indenfor jura bruger forskellige termer, og der eksisterer også forskellige opdelinger, men som principielt set dækker de over det samme. Man er syndig hvis man ikke udfører dem. Man får belønning ved udførelse, men ingen synd ved at undlade dem. Disse giver hverken belønning eller synd. Man får belønning hvis man lader være med at udføre dem, men ingen synd hvis man gør det. Hvis man udfører dem er man syndig. Når vi kender den rette regel til en given handling, skal vi sikre at handlingen udelukkende udføres med den rette hensigt om at adlyde Allah swt. Den verdslige gavn Formålet med mange af de handlinger som Sharia påbyder er ikke at opnå Allahs swt tilfredshed i sig selv, men derimod at opnå en verdslig gavn. En handling kan udføres for at opnå en verdslig gavn som f. Formålet med sådanne handlinger er den materielle nytte i form af økonomiske værdier. Andre former for handlinger kan f. Eller det kunne være etiske handlinger. En handling kan også være en ren åndelig handling som f. Uanset hvilken type af handling muslimen udfører må og skal handlingen stemme overens med Sharia for at personen kan opnå Allahs swt tilfredshed. Så hvis en person dyrker landbrug eller arbejder på et kontor for at erhverve et levebrød, så er det den materielle gavn af handlingen der søges, altså penge, mens opnåelsen af Allahs swt tilfredshed sker hvis denne handling udføres i overenstemmelse med Hans swt påbud og forbud. Således kan Allahs swt tilfredshed opnås i alle former for handlinger så længe de udføres i overensstemmelse med Hans swt lovgivning. En god hensigt gør ikke en forbudt handling tilladt! Den sproglige betydning af التقوى at-taqwa Ordet المتقون al-muttaqun , dvs. Al-Firuzabadi rha sagde at den tre-bogstavs rod ؤقى waqaa betyder: At beskytte og bevare. Ibn Kathir rha sagde: At man undgår det, som man ikke kan lide. Fromhed er nemlig en inderlig og dydig godhed der kommer til udtryk igennem en hengiven underkastelse til Allah swt. Denne hengivelse finder sted dels ud af kærlighed til Allah swt og dels ud af frygt for Hans straf. Den person der adlyder Allah swt , uanset om drivkraften er frygt for Hans straf eller kærlighed til Ham, så hører personen til blandt al-muttaqun, dvs. Dette er en vigtig forskel. Det første tilskrives til Allah direkte dvs. Barmhjertighed og Tilgivende , mens det andet dvs. Om at-taqwas shariamæssige betydning sagde Umar bin Abdul Aziz raa : At-Taqwa er ikke at faste hele dagen og stå i bøn om natten. Derimod er at-taqwa at afholde sig fra det Allah har forbudt, og handle efter det, som Han har tilladt. Umar bin al-Khattab raa spurgte Ubay bin Kab raa om betydningen af at-taqwa. At beskytte sig selv imod synd på livets farlige rejse, sådan at man succesfuldt kan fuldende rejsen uskadt af synd. De håber også på Allahs swt Barmhjertighed ved at være overbeviste om det Han åbenbarede. Det er dem der afholder sig fra shirk, og som renser deres levemåde for Allah. Ibn Kathir rha og Qurtubi rha sagde at Ibn Mutaz rha sagde: Forlad synder, store såvel som små, det er at-taqwa. Talq bin Habib rha sagde: At-taqwa er at adlyde Allah med viden om at Han vil belønne det, og at afholde sig fra ulydighed med viden og frygten om at Han vil straffe. Ibn Rajab rha sagde: Essensen af at-taqwa er at man former et skjold imod Allahs vrede og straf. Skjoldet består i at man adlyder Hans påbud og afholder sig fra Hans forbud. Sahal bin Abdullah sagde: Enhver der ønsker at forny sin taqwa skal afholde sig fra alle synder. Hvis I adlyder og taqqu Allaha, vil Han skænke jer Furqan, og vil fjerne jeres synder, og vil tilgive jer, og Allah er Ejeren af den Største Gavmildhed. Disse vers viser at al-muttaqun, dvs. Sagt med andre ord vil selv den person der har at-taqwa stadig komme til at begå synder, og det at have at-taqwa betyder ikke, at man er fejlfri. Alle mennesker fejler, og Allah swt har skabt os sådan at vi fejler, så vi kan angre, lære af vore fejl og forbedre os, samt for at vi også kan tilgive andre der har begået fejl imod os. Her må det ikke misforstås så man tror, at det er okay at vi synder. Det er ikke det hadithen betyder. Det hadithen betyder er at det er meningen, at vi skal have en tilbøjelighed til at synde, at vi ikke er skabt til at være syndfri eller fejlfri. Og det er en forpligtelse for dem der har at-taqwa at angre. Allah bringer Sine bestemmelser til udførelse. Allah har visselig for alle ting skabt qadran en forudbestemmelse. Dette vers er både generelt og specifikt på samme tid idet det dels henvender sig generelt til alle de muslimer, der har at-taqwa, men også specifikt til de muslimer der får problemer på grund af deres adlydelse til Allah swt. Allah swt giver et løfte om at hjælpe og om at skænke levebrød. Den der opfylder sin forpligtelse wa-ittaqa og er from , sandelig Allah elsker al-mutaqina de fromme. وسوس Waswas og tvivl om Allahs løfter Satan ved at jo mere vi stoler på Allah swt , desto mere vil Allah swt hjælpe os. Derfor prøver Satan at skabe tvivl i os. Nogle gange kan en situation forekomme så håbløs at vi ikke på nogen måde kan se en udvej. Samtidig skal vi også forstå, at hvis vi vælger at gå på kompromis med Allah swt , så mister vi Hans hjælp og så gælder løftet om hjælp ikke længere! Sådanne tanker er en ukorrekt måde at bruge forstanden på. Vi kan i nogle tilfælde bedømme risiko, og efterfølgende foretage nødvendige forholdsregler, men vi kan ikke forudse fremtiden, og vi skal ikke lade os bremse af sådanne tanker. De fleste af sådanne tanker kommer fra Satan. Det er tanker han hvisker til os. Og mens vi venter på at Allah swt hjælper os, så stræber vi efter bedste evne, og vi forsøger at afværge problemet så meget som vi kan. Stræb efter det der vil gavne jer og søg Allahs hjælp og vær ikke håbløse. Denne hadith handler ikke om fysisk styrke, derimod handler den om styrke i beslutninger, om mod, om ikke at give op, osv. At døren bliver åbnet for Satan betyder, at det bliver muligt for ham at hviske dårlige tanker ind i os. Om fremtiden hvisker han ting der skal gøre, at vi mister modet og håbet. Og om fortiden hvisker han ting der skal gøre, at vi fortryder og ærgrer os. Og disse ting kan udvikle sig til alvorlige onde cirkler af selvbebrejdelse. التقوى At-taqwa baseret på kærlighed At-taqwa er som nævnt en tilstand af lydighed overfor Allah swt. Denne tilstand af lydighed kan eksistere ud af kærlighed til Allah swt , og uden det mindste spor af frygt. Man kan sige at den der virkelig elsker Allah swt , ikke har brug for at frygte Hans straf, da en sådan kærlighed vil medføre en komplet og hengiven lydighed, men hvis en sådan kærlighed ikke opnås, da bliver frygt nødvendig og obligatorisk. Fudayl bin Iyad rha sagde: Kærlighed er bedre end frygt! Frygt beskytter os imod at handle syndigt, men kærlighed får os til at gøre det der er befalet med et åbent hjerte! Det berettes også at Jafar as-Sadiq raa sagde: Kærlighed er bedre end frygt. Den person der angrer til Allah swt ud af frygt for Hans straf, angrer for sin egen skyld, for at undgå straf, men den person der angrer til Allah swt ud af kærlighed til Ham, angrer på grund af Allah swt , ikke for sin egen skyld, men fordi han er ked af, at han er gået imod Den, som han elsker. Der er en meget stor forskel på disse to situationer! Ibn al-Qayyim rha sagde: Frygt er ikke et mål i sig selv, det er derimod et middel til at opnå et mål. Når dette mål, Allahs ultimative tilfredshed, opnås, så er der ikke behov for frygt. Når de der har iman indtræder i Allahs evige velsignelse, så vil deres kærlighed forøges, mens deres frygt forsvinder. Således er tilstanden af kærlighed højere og mere nobel end frygt. التقوى At-taqwa baseret på frygt Hvis kærlighed alene ikke kan frembringe at-taqwa fromhed , så bliver frygt en forpligtelse. En sådan frygt handler ikke om at frygte Allah swt , det handler derimod om at frygte Hans handling, nemlig Hans straf. Der er forskel på at frygte en person og så på at frygte personens handlinger, og vi kan måske bedst relatere til dette ved at tænke på en kærlig mor. Hvis barnet frygter sin mor i sig selv, dvs. Der er en stor forskel på disse to situationer, og det er på samme måde det forholder sig med Allah swt. Beskyt jer selv og jeres familier fra en ild, hvis brændsel er mennesker og sten, over hvilke er engle, hårde og strenge, de er ikke ulydige overfor Allah i hvad han befaler dem, men de gør det, de bliver befalet. Ali bin Abu Talib raa forklarede verset på følgende vis: Beskyt jer selv via jeres handlinger og beskyt jeres familier ved at rådgive dem. Og Qatadah rha sagde: Befal dem med Allahs påbud. Forhindre dem i at være ulydige imod Ham. Og hjælp dem i begge henseender. Hvis de er ulydige overfor Ham så irettesæt dem og afskræk dem. Den dag vil enhver sjæl blive kompenseret for det den har fortjent, og de vil ikke blive behandlet uretfærdigt. Ibn Kathir rha skriver at det er berettet fra Ibn Abbas raa , at dette var det allersidste vers der blev åbenbaret af Koranen. De har hver deres specifikke betydning afhængig af forhold og omstændigheder. Og det bliver brugt mange steder i Koranen og handler om at være skræmt af Allahs straf og at være skræmt af regnskabet på Dommedagen. Hvad angår den der خاف khafa frygtede at skulle stå foran sin Herre, og der afholdte sig selv fra ondt begær, Paradiset skal da være hans hjem. Dette skal være til den der khafa frygtede at stå foran Mig, og der frygtede Min trussel. Sandelig Hans greb er smertefuldt og voldsomt. I dette er der visselig et tegn for dem der khafa frygter straffen i det Hinsides. Dette er Dagen hvor menneskerne vil blive samlet sammen, og dette er Dagen der vil være bevidnet. Frygt er ikke kun ment til dem der begår synder, men også til dem der er retskafne. Al-Hasan sagde følgende til hadithen: Ved Allah! Sahabah adlød Ham, og de kæmpede hårdt for det, alligevel frygtede de at deres handlinger skulle blive afvist. En mumin kombinerer retskaffenhed med frygt i sit hjerte, mens en hykler kombinerer ondt med håb om at undgå straffen. Abul-Qasim al-Junayd sagde: Al-khauf er forventningen om straf. Khauf er bevægelse i dens essens, mens khashya er koncentration, stilhed, og at holde vejret. Som for eksempel når en person ser en voldsom fjende eller en oversvømmelse eller noget lignende, så har dette to tilstande: Den første er bevægelse for at flygte væk fra det, og det er tilstanden af khauf. Den anden er stilhed og ro i et sted af sikkerhed fra truslen, og dette er tilstanden af khashya. Ar-Rahba betyder lysten til at løbe væk fra fare hvilket er det modsatte af ar-Raghba, der betyder lysten i hjertet til at bevæge sig imod det som man kan lide. Al-Wajal er en rysten i hjertet ved erkendelse eller erindring om en person hvis magt eller straf man frygter. Al-Haybah er frygt forbundet med ærefrygt, ærbødighed og lovprisning, og dens største form er den der forekommer i forbindelse med kærlighed og marifa intim kendskab. Al-Khauf er således til den almene mumin mens al-kbashya er til dem, der har dyb viden, mens at-haybah er til dem der er tættest på Allah. Omfanget af ens frygt for Allah er proportional med ens viden, både teoretisk og erfaringsmæssig. Når man står overfor denne type frygt, vil en mand med khauf flygte, mens en mand med khashya vil søge hjælp i viden. Som eksempelvis, når en almindelig person har fået en sygdom, så søger han at beskytte sig selv og søger måske en person der kan hjælpe ham. Men en dygtig læge dvs. Således er den der frygter Allah, en person der flygter til sin Herres Barmhjertighed væk fra sin Herres utilfredshed. Hvis I vidste hvad jeg ved, så ville I grine lidt og græde meget. De dækkede deres ansigter og begyndte at græde. Shaykh al-Harawi sagde: Al-khauf er at afskaffe en ubrugelig følelse af sikkerhed ved at forestille sig den store nyhed på Dommedagen. Således kommer frygt efter forståelse og viden, for mennesket kan ikke frygte det som han ikke ved noget om. Den rette balance imellem frygt for straf og håb om tilgivelse Ibn al-Qayyim rha sagde: Den rigtige og prisværdige frygt er den der afholder en person fra Allahs forbud, men når frygt overskrider dette formål, så kan den medføre håbløshed og fortvivlelse hvilket i sig selv er forbudt. Den er født ud af en bekræftelse af advarslen om Allahs straf , anerkendelse af ens overtrædelser og overvejelser om straffen. De retfærdige forgængere foretrak at styrke frygten i gode tider, hvor uopmærksomhed og ulydighed er forventet, og at styrke håb i tider med prøvelser og når døden var nær. Mange ulama har sagt mange forskellige ting om dette emne og mens nogle mener, at det er vigtigere at lægge mere fokus på frygt, så er der andre der mener, at den bedste situation er den, hvor der er mest håb. Jeg siger: Realiteten er den at det er forskelligt fra person til person og fra situation til situation. Det essentielle er at man ikke tager koranvers og hadith om frygt ud af sammenhæng, så at der opstår en forbudt frygt, dvs. Et forbudt håb ville være at man tænker, at Allah swt per automatik vil tilgive alle ens synder. Hvis en person kun har frygt, kan han ikke undgå at fortvivle, hvilket er haram forbudt. Og hvis en person kun har håb, vil det for mange medføre skødesløshed omkring forholdelsen til Sharia, og det vil for mange være umuligt at undgå at begå synd. Forskellige former for fysisk frygt Indvendig og sand frygt Denne frygt er udelukkende henvendt til Allah swt , og hvis den er henvendt til andre end Allah swt så er det shirk, som f. Udvendig frygt Det er f. Eller hvis en muslim af frygt for at miste sit arbejde sidder i selskab med folk der indtager alkohol. Satan prøver ofte at indgyde frygt i muslimernes hjerter så de ikke skal påbyde det gode eller forbyde det onde. Allah har forbudt denne form for frygt. Det bringer hverken døden nærmere eller levebrødet længere væk, at I ytrer sandheden, eller påminder om Den Almægtige. Wayukhawwifunaka Og de truer dig med dem som de tilbeder ved siden af Ham. Og den Allah lader fare vild, for ham er der ikke nogen retleder. Naturlig og instinktiv frygt Denne frygt er naturlig. Denne frygt har ikke noget at gøre med at-tauhid eller shirk. En sådan frygt er instinktiv, og den er for de fleste mennesker umulig at kontrollere. Ijtihad, retskaffenhed, synd og de tvivlsomme emner Til den person der ønsker en detaljeret opklaring af emnet om ijtihad og mange andre emner kan jeg varmt anbefale bøgerne As-Shaksiyah Al-Islamiyyah Den islamiske personlighed skrevet af Shaykh Taqiudin an-Nabhani rha. Bøgerne består af 3 bind, og de findes på internettet i PDF format og på flere sprog. I skrivende stund kan de to første bind downloades på engelsk her på siden: og Allah swt har udelukkende skabt jinn og mennesker for at de skal underkaste sig og tilbede Ham swt. Dette betyder at vore handlinger skal følge Allahs swt befalinger, og det er obligatorisk for en muslim at kende Allahs swt hukm regel til enhver handling, og det er ikke tilladt at handle uden at kende reglen. Nogle muslimer tror at disse ahadith og andre tilsvarende er relateret til ijtihad, sådan at hvis der f. Shaikh Taqiudin an-Nabhani rha skriver bl. Dette skyldes at sharia teksterne ikke blev åbenbaret i en detaljerede form, men derimod blev åbenbaret i en flertydig form der gør dem brugbare overfor enhver begivenhed, der involverer menneskeheden. At forstå dem og udlede Allahs swt lov fra dem kræver at man udøver en indsats i at adoptere hukm sharia til enhver situation. Selv de tekster der er uddybende, og som behandler detaljer, er i virkeligheden generelle og flertydige. I praksis betyder dette at når det kommer til de flertydige emner indenfor sharia, så er det aldrig muligt at opnå absoluthed, men det er heller ikke meningen. Forpligtelsen angående ijtihad er at den der er mujtahid, udøver sin yderste indsats i at forsøge at finde ud af, hvilken lov der gør sig gældende til en given handling eller ting på basis af det stærkeste bevis. Forpligtelsen ligger derimod i at bestræbe sig på at forstå Allahs lov til en given realitet. Denne forståelse skal oprinde fra styrken af beviserne alene. Så når en mujtahid udøver ijtihad, men rammer forkert i sin bedømmelse, så modtager han alligevel en belønning fra Allah swt fordi han har gjort det, der er krævet af ham. Det samme gør sig gældende for en muqallid, dvs. Den der er muqallid forsøger at bedømme på beviserne, forklaringerne og argumentationens rationelle styrke, og han eller hun er derefter forpligtet til at adoptere den regel som person indser, er det mest sandsynligt korrekte. De ovenstående ahadith om forsigtighed handler på ingen måde om ijtihad, derimod handler de om handlinger der er tilladte, men som på sigt kan føre til synd. Dette kunne som eksempel være at man har en ven eller en veninde der ikke forholder sig til Islam, og som udgør et dårligt bekendtskab. Som udgangspunkt er det f. Shaykh Taqiudin an-Nabhani rha skriver også om et andet tilfælde: Han har mistanke om at han vil begå noget forbudt igennem en tilladt handling, fordi den ligger tæt på det forbudte. Et eksempel på dette kunne være at indsætte penge i banken på en konto hvor der normalt tilgås renter. Det er som udgangspunkt tilladt at indsætte penge på en bankkonto, men det er ikke tilladt at modtage renter. Her er det bedst ikke at indsætte penge i banken, eller at bede banken om ikke at lade renter tilgå kontoen. Dette betyder ikke at Sahaba raa betragtede disse handlinger som værende haram forbudte , og det er vigtigt at vi ikke gør tilladte handlinger forbudte, og det er vigtigt at vi ikke ser ned på andre mennesker, der udfører disse handlinger. Det er udelukkende Allah swt der bestemmer, om en handling er tilladt eller forbudt, og det er udelukkende Allah swt der skal dømme - ikke os! Den der beskytter sig fra tvivlsomme emner, renser sig selv i forhold til sin iman og ære, men den der falder ind i tvivlsomme emner, er som en fårehyrde der græsser omkring et fristed, og han holdes ansvarlig for at græsse deri. Sandelig, hver konge har et fristed. Sandelig, Allahs swt fristed er Hans forbud. Sandelig, i kroppen er et stykke kød, og hvis det er sundt, er hele kroppen sund, og hvis det er beskadiget, er hele kroppen syg. Sandelig, det er hjertet. Ibn Qayyim rha sagde følgende: Hvad angår at afholde sig fra tvivlsomme ting, så er det når slaven forlader alle tvivlsomme ting, som er når slaven befinder sig imellem to positioner: Er dette haral eller er det haram? Disse ahadith omhandler således emner hvor man ikke kender Allahs hukm lovgivning , dvs. Shaikh Taqiudin an-Nabhani rha skriver følgende til emnet: Han er i tvivl om hvorvidt en ting er forbudt eller tilladt, eller om en handling er fard obligatorisk , haram forbudt , makruh uopfordret , mandub opfordret eller mubah tilladt. Eksistensen af en sådan tvivl vedrørende en genstand eller en handling tillader ham ikke at nærme sig det indtil Allahs swt regel bliver gjort klar. Det betyder at han nærmer sig det med den mindste mængde af tvivl, og han stoler på at det er Allahs swt regel vedrørende sagen. Dette er uanset om det er hans egen ijtihad udledning , eller om han er blevet gjort opmærksom på Allahs swt regel vedrørende sagen fra en mujtahid en retslærd , eller fra en anden person der kender til reglen, uanset om han er en muqallid en person der følger en regel på basis af beviser eller en am en person der følger en regel uden at kende beviserne. Dette gælder så længe han stoler på personens fromhed og viden om reglen, og ikke blot på hans generelle viden. Shaikh Muhammad bin Uthaymeen rha blev spurgt om en muslims attitude mod forskellige retslærdes holdninger, og han svarede: Hvis muslimen har nok viden til at sammenligne de retslærdes holdninger og deres beviser, og dermed konkludere hvilken der er den mest korrekte, så skal han gøre dette, fordi Allah har befalet os at henvise uenigheder til Koranen og Sunnah. Så han skal henvise sagen til Koranen og Sunnah, og det der forekommer for ham at være det mest korrekte, baseret på bevis, det skal han følge, fordi det er nødvendigt at følge beviset og den retslærdes mening kan bruges som hjælp til at forstå beviser. Men hvis muslimen ikke har tilstrækkeligt med viden til at bedømme hvilken retslærds holdning der er den korrekte, så skal han spørge den retslærde hvis viden og religiøse forholdelse han stoler på, og følge de fatawas som han giver. De retslærde har sagt at den almindelige muslims madhab er den madhab som hans mufti den retlærde han spørger følger. Disse hadith omhandler ting som man ved er forbudte, og som man ikke ønsker at folk skal få kendskab til. Alle sådanne handlinger skal man undgå, og hvis man har svært ved at undgå dem, skal man finde ud af hvad man kan gøre, for at undgå dem. Og synden er det som sjælen ikke slår sig til ro med, og som hjertet ikke er tryg ved, selv hvis muftierne gav dig fatwa. Retskaffenhed er det som sjælen er tryg ved, og hjertet er tryg ved. Disse ahadith handler om emner hvor der eksisterer flere forskellige udledninger, og hvor man ikke er i stand til at bedømme hvilken holdning der er den mest korrekte i henhold til beviserne og forklaringerne som ulama de lærde giver. Til dette emne siger de retslærde: Hvis du har et problem, der er omgivet af to polære modsætninger, og begge polære modsætninger har kvaliteter, men du kan ikke sætte tal på hvilken der vejer tungest, så er det mushtabihat tvivl - intet andet er tvivl. Og det er nødvendigt at vi skelner imellem sand tvivl og så waswas tilhviskelse fra Satan. Den sande tvivl handler om islamisk lovgivning i forbindelse med noget håndgribeligt der i sin natur er tvivlsomt. Hvis du bare har en stærk følelse af at det måske er tvivlsomt så er denne tvivl afvist, da der ikke eksisterer noget konkret. Hvisken fra Satan er baseret på tvivl. Vælg den lærde person som du mener frygter Allahs swt straf, og der forstår emnet bedst. Når du har spurgt, så har du gjort din pligt, og pas på ikke at bukke under for waswas. Ibn al-Qayyim rha sagde: De der lytter til hvisken fra Satan har konstant psykose. I praksis betyder dette at hvis du er i tvivl om en regel til en handling, hvor der eksisterer to eller flere polære modsætninger, dvs. Ibn Taymiyyah rha sagde: Hvis han har stræbt efter at udøve sine ærlige bestræbelser på at kende sandheden, så fortjener han en belønning for sin indsats, og fejltagelsen ses der bort fra. De retslærde siger følgende til verset som Ibn Taymiyyah nævner: En persons islamiske engagement er ikke påvirket af nogle synder der er begået, uden hensigt om at synde. Heller ikke hvor en person følger noget, som han mener er tilladt i henhold til sin egen ijtihad og ræsonnement. Heller ikke hvor en person spørger de retslærde, og de gav ham en fatwa om emnet, men denne fatwa var ikke i overensstemmelse med sharia. En sådan tvivl kommer fra Satans waswas og den skal ignoreres fuldstændig. Når du har studeret beviserne og forklaringerne, og derefter har truffet din beslutning om det der forekommer mest rationelt og mest korrekt, så er det en pligt for dig at følge dette, og det udgør Allahs swt hukm for dig i det pågældende emne, og tvivl er ikke andet end Satans waswas der skal ignoreres. Nogle af sahaba mente at bønnen skulle bedes, og de sagde at Profeten saaws ikke bogstavligt mente at de skulle vente med bønnen. De mente at Profetens saaws udtalelse blot var et udtryk for, hvor vigtigt det var at de skulle skynde sig. Men andre forstod Profetens saaws udtalelse som bogstavlig, og da det er forpligtende at adlyde Profeten saaws skulle bønnen vitterlig ikke bedes før de var nået frem. Den første gruppe valgte at bede der og da, mens den anden gruppe ridder i forvejen og først beder da de er kommet frem. Imam An-Nawawi rha gav følgende kommentar til ovenstående hadith: Dette viser at en mujtahid ikke vil blive stillet til regnskab angående sin ijtihad, hvis han har gjort sit bedste. Og det kan siges på basis af dette at enhver mujtihad har ret wa qad yustadallu bini ala an kulla mujtahidin musib. Sharh Sahih Muslim, Kitab al-Jihad kap. Og Ibn Hajar rha gav følgende kommentar: I denne hadith er der bevis på at enhver af de to mujtahids der er uenige i en sag, begge er korrekte. Fath al-Bari, Kitab al-Maghazi kap. Så længe der er tale om korrekt ijtihad, og når der eksisterer flere forskellige holdninger, så er der ikke noget ukorrekt i at følge hverken den ene eller den anden holdning, så længe man ikke følger disse på basis af lyst og begær, men derimod følger på basis af det stærkeste bevis og den bedste viden. Her skal Satan ikke have lov til at lave waswas hviske i sindet på muslimen sådan at han eller hun tror, at når personen følger en udledning, så er personen syndig ved ikke at følge det mest sikre. Uanset hvilken ijtihad der er tale om, så længe denne er en korrekt islamisk ijtihad, så er der tale om en korrekt islamisk holdning der gives belønning for at følge. Emnet ijtihad er blevet gjort til noget som folk tror er uopnåeligt eller ekstrem svært, men det er ikke korrekt, og det er en katastrofal overbevisning at rende rundt med. En sådan overbevisning betyder at folk er holdt op med at tænke selv, og de overlader enhver bedømmelse af sandt og falsk til folk med titler og universitetsgrader. Men Islam er simpel, og mange emner i den islamiske jura er meget simple. Der findes emner der er svære, og som kræver en dyb viden eller ekspertviden, men det gør sig ikke gældende for de fleste emner, og da slet ikke de emner folk til hverdag er præget af. Konsekvensen af at muslimerne er holdt med at tænke selv, er at såkaldte ulama nu formår at udsprede overtro og vildledning i den almene befolkning, og mange af de såkaldte fatawa der florerer hos muslimerne kan slet ikke klassificeres som islamiske holdninger. Og Allah swt bliver vred på dem der ikke bruger deres forstand og selv tænker. Hvis ikke den pågældende shaikh har den nødvendige kompetence, hvilket efterhånden er noget, man skal se meget længe efter, fordi de islamiske uddannelsesinstitutioner er blevet ødelagte, så er det ikke uanmindeligt at det eneste personen kan finde ud af er at slå op i gamle lovbøger, og når et emne ikke står i en af disse lovbøger, så forsøger han at finde det emne der er tættest på i indhold, og så giver han det som fatwa, også selvom det ikke er korrekt. Nogle af disse holdninger bliver udledt på basis af falske ahadith, andre på basis af flertydige tekster der slet ikke er relevante, andre bliver udledt ved at man med vilje ignorerer relevante koranvers og ahadith, og dermed manipulerer ting ved at tage tekster ud af sammenhæng, og sidst, men ikke mindst, så manipulerer man den virkelige betydning af teksterne ved at se bort fra grammatikken. Et minimum af godt er altså at man afholder sig fra synd, og dette vil blive opregnet som sadaqa. Den åndelige værdi Eftersom at-taqwa handler om at undersøge sharia og at handle efter den, er det relevant kort at komme ind på, at ethvert påbud og ethvert forbud har en åndelig dimension i Islam. Åndelighed i Islam handler ikke om at isolere sig fra samfundet, hvor man lever afskåret fra verdenen og den teknologiske udvikling, sådan som mange mennesker gerne vil have andre til at tro, tværtimod. Shaykh Taqiudin an-Nabhani rha skriver følgende om åndeligheden i Islam: Menneskets handlinger består af fysisk og materiel aktivitet, men mennesket opfatter sin forbindelse til Allah når han foretager en handling ud fra den vinkel, at handlingen enten er halal tilladt eller haram forbudt. Mennesket vil således enten udføre handlingen eller afholde sig fra at udføre den på dette grundlag. Denne opfattelse af forbindelsen til Allah er åndelighed. Det er denne forbindelse der tvinger mennesket til at gøre sig bekendt med Allahs Sharia, så han kan genkende sin handling. Således vil han skelne imellem det gode og det onde ud fra det der gør Allah tilfreds, og det der gør Allah vred. Således er den islamiske filosofi den at man sammenblander det materielle med det åndelige, hvilket vil sige, at man handler i forhold til Allahs påbud og forbud. Denne filosofi er permanent og nødvendig for enhver handling, uanset om den er lille eller stor. Meningen med at opnå lykke er i dette lys at opnå Allahs tilfredshed. Når man forstår dette korrekt, så vil man opnå en følelse af nærhed til Allah swt , uanset hvilken handling man udfører, så længe denne handling er udført i henhold til det der gør Allah swt tilfreds. Andre lignende beretninger er fortalt fra Aisha raa , Ibn Abbas raa og Abu Hurairah raa fra bl. Ahmad, Ibn Hibban, Abu Said og At-Tabarani. Begge dele er en pligt der skal udføres, og den må ikke udskydes. Vend jer til Allah tawbatan nasuhan i oprigtig anger! Det berettes fra Aisha raa at hun sagde: Lykkelig er den person som på Dommedagen finder mange bønner om tilgivelse. Det berettes at Qatada rha sagde: Koranen vejleder dig til at forstå dine sygdomme og til at forstå deres helbredelse. Dine sygdomme er dine synder, og deres helbredelse ligger i at søge Allahs tilgivelse. Det berettes fra Ali bin Abu Talib raa at han sagde, Allah inspirerer ikke en tjener til at søge tilgivelse som Han ønsker at straffe. Hvad skal der bedes om tilgivelse for, og hvad skal angres? Ibn Taymiyyah rha sagde: At angre og at søge tilgivelse er til når man forlader et påbud, og når man udfører en forbudt handling. Begge disse ting hører til blandt de onde gerninger. Man skal bede om tilgivelse og angre for alt det som man finder, og som man ved, at man ville blive straffet for at sige eller at gøre. Så vil Han tilgive hvem Han vil, og straffe hvem Han vil. Oprigtighed overfor Allah, adlydelse af Hans befalinger ved at følge Hans Sendebud er betingelsen for alle gode gerninger. At søge tilgivelse er den bedste af de gode gerninger og den mest brede port ind til Paradis. Den der opfanger en fejl i sin tale, i sine handlinger, i sine forhold, i sit levebrød, eller en ustabilitet i sit hjerte, skal ty til al-tauhid bekræftelse af Guds Enhed og til at søge tilgivelse. Dette er helbredelsen når den er efterfulgt af oprigtighed og sandfærdighed. Så hvis tjeneren finder, at han fejler i at opfylde sin families rettigheder, sine hustruers rettigheder, sine børns rettigheder, sine naboers rettigheder, sine brødres rettigheder, så skal han påkalde Allah for dem og bede om tilgivelse for dem. Jeg beder om tilgivelse mere end halvfjerds gange om dagen. Synd åbner døren for Satan, og synd er årsagen til mange problemer i livet Alle mennesker oplever problemer i livet, og de kan handle om alt lige fra en dårlig økonomi til et dårligt helbred, men hvor mange af os er egentlig klar over at sådanne problemer rent faktisk ofte skyldes vore egne synder? Vi kan også finde os selv i en tilstand, og må Allah swt beskytte os imod alt dette, hvor vi finder at Islam er besværlig at praktisere, og hvor vi slet ikke føler nogen kontakt til Allah, og hvor vi føler at den islamiske bøn, som vi er forpligtet til at udføre dagligt, udelukkende føles som en byrde og en besværlighed, og hvor vi finder det rigtig svært at forholde os til selv simple regler i Islam, og hvor vi ikke føler nogen som helst positive følelser relateret til Islam. En sådan negativ tilstand kan skyldes, at vi bærer på nogle misforståelser relateret til Islam, men det kan også skyldes synder som vi ikke har angret oprigtigt. Han er jeres Beskytter, og hvor udmærket en Hjælper! Med andre ord, når vi holder fast i Allah, så vil Han blive vores Beskytter, og Han vil hjælpe os imod vores lyster og imod Satan. Disse to fjender, lyster og Satan, er dem der aldrig efterlader et menneske alene så meget som et øjeblik. At opnå sejr over sådanne fjender er meget svært, og tjenerens behov for sejr er det vigtigste. Jo mere vi holder fast i Allah, desto mere hjælper Han os. Hvis ikke vi holder godt fast i Allah, så vil vi miste Allahs beskyttelse. Og dette er i sandhed et åbenbart tab. Allah kunne have hjulpet os til at afholde os fra synd, men fordi vi valgte at forlade Ham via vores ulydighed , bliver vi svage, og så lytter vi til vores lyster og til Satan. Hvis Han ønskede at beskytte os, så ville synd aldrig have fundet vejen til os. Men Allah har visselig tilgivet dem, thi Allah er Tilgivende, Mild. Det var den anden kamp imod afgudsdyrkerne fra Mekka, efter Profeten saaws havde oprettet den islamiske stat. Profeten saaws havde givet nogle muslimske bueskytter befaling om at vogte bjergpasset ved Uhud, sådan at fjenden ikke kunne falde muslimerne i baghold, og han saaws havde giver bueskytterne befaling om ikke at forlade deres post. Da nogle af bueskytterne så at muslimerne var ved at vinde kampen, ville de have fingrene i det krigsbytte som afgudsdyrkerne efterlod sig på slagmarken og ved deres lejr, og de valgte derfor at være ulydige imod Profeten saaws. Resultatet var at muslimerne blev angrebet via et bagholdsangreb, og 70 af Profetens saaws Sahabah raa blev slået ihjel den dag. Allah siger i Koranverset at Satan fik dem til at snuble på grund af deres synd, dvs. Sayyid Qutb rha skriver følgende i sin kommentar til verset: Dette kan være en reference til bueskytterne der ikke kunne modstå fristelsen af krigsbyttet, som de flygtende ikke-muslimer efterlod bag sig. De havde også den tanke at Allahs Sendebud måske ikke ville give dem del i krigsbyttet. Det var den synd som de begik, og som konsekvens heraf fik Satan dem til at snuble. Men dette vers beskriver også menneskets konsekvens af at begå synd. Personens selvtillid svækkes og forbindelsen til Gud bliver løsnet. Han mister balancen, og tillader sig selv at bliver offer for alle mulige negative tanker. Således hvisker Satan i hans ører og leder ham fra den ene synd til den anden, efter at han selv havde forladt sit sikre tilflugtssted af tilfredshed og iman. Tidligere blev de muslimer nævnt der kæmpede sammen med profeter fra de tidligere tider. Det første de gjorde, før kamp, var at bede om tilgivelse for deres synder fordi en sådan bøn bringer dem tilbage til Gud, og det styrker deres bånd til Ham. Bønnen fjerner enhver form for tvivl og overskærer vejen til Satans påvirkninger. Satan finder altid sin vej til mennesket ved at mennesket bevæger sig væk fra Guds omsorg og beskyttelse. Og Allah elsker dem der har as-sabr! Og Allah elsker dem der handler godt! Hvis Allah swt er med os så kan Satan ikke påvirke os til at begå synd. Hvis han angrer, så bliver hans hjerte renset, men hvis han fortsætter med at synde, så bliver den sorte plet ved med at vokse. Det er det der tales om i Koranen, når det nævnes, at hjertet ruster. Anger er hjertets renselse. Hvor som helst og når som helst at dårlige gerninger bliver udført åbent og offentligt. Sådanne mennesker vil blive ramt af pest og nye former for sygdomme der ikke tidligere var kendt af deres ældre. Når folk er uærlige i at veje og måle, så vil de lide under hungersnød, trængsler og tyranni fra regenterne. Når folk holder op med at betale az-zakat, så får de kun lidt vand, og hvis der ikke havde været nogle dyr som også har brug for at drikke , så ville de slet ikke modtage nogen regn overhovedet. Når et folk bryder en pagt eller en aftale så indsætter Allah en fjende imod dem fra nogle andre folk, derefter tager de deres ejendele fra dem med magt. Og når folk var uretfærdige, indsatte Allah en fjende imod dem. Deres hjerter er i Mine Hænder. Når Mine slaver tjener og adlyder Mig, så lægger Jeg venlighed og medfølelse i deres regents hjerte, men når Mine slaver er ulydige imod Mig, så lægger jeg vrede og tyranni i regentens hjerte. Men jeg siger: Som så meget andet der kommer fra den gode Imam al-Ghazzali, så er dette altså noget vrøvl! Allah swt elskede Profeten Job saaws , og han saaws blev prøvet af Allah swt med en hård prøve i form af sygdom, og denne sygdom forårsagede mange problemer for Job. Denne prøve var ikke til fordi Job saaws var syndig, men fordi Allah swt ønskede at teste ham. Vi kan altså ikke specifikt sige hvornår synd forårsager problemer i livet, sådan som Imam al-Ghazzali påstår i ovenstående, men vi kan sige at synder er årsagen til rigtig mange af de problemer, vi oplever i samfundet og i livet. Allah straffer ikke dem, der ikke har modtaget Hans budskab Allah swt straffer ikke et folk eller en person før dette folk eller denne person har modtaget Hans swt budskab. Dette betyder ikke at de gerninger som mennesket udfører før modtagelsen af Allahs budskab, er gerninger uden betydning, eller at de ikke kan opregnes som enten gode eller dårlige gerninger. Det betyder at selvom disse gerninger er onde i Allahs øjne, så straffer Han dem ikke førend efter Hans budskab er modtaget. Dette er en barmhjertighed fra Allah swt overfor mennesket. Sayid Abul Ala Maududi rha skriver følgende i sin tafsir: Dette vil blive anvendt som et argument, for eller imod de berørte mennesker, fordi påføringen af straf på sådanne mennesker ville være uretfærdig, og de kunne i så fald argumentere for at de ikke bør straffes, eftersom de ikke kendte noget til den retskafne vej, da viden om den ikke var blevet videregivet til dem. Men efter at budskabet er blevet videregivet til et bestemt folk, og de har afvist det, så ville der ikke være nogen undskyldning tilbage for dem. Sandelig har han overskredet alle grænser. Så vil jeg lede dig til din Herre, sådan at du kan frygte. Det samme gør sig gældende med andre profeter saaws. Visselig er jeg en klar advarer til jer. At I skal tilbede Allah, og være pligtopfyldende mod Ham, og adlyde mig. Han vil tilgive jer jeres synder. Han bragte jer frem fra jorden og anbragte jer på den, så søg Hans tilgivelse og vend jer angrende til Ham. Sandelig min Herre er nær, bønhørende. Lots folk var homoseksuelle og udførte disse gerninger før budskabet kom. Og disse gerninger blev betragtet som onde og syndige gerninger selv før budskabet blev modtaget. Og I handler ondt og syndigt i jeres forsamlinger. Når Allah swt således siger, at Han swt ikke straffer førend Han har sendt et budskab, så skyldes det ikke at de onde gerninger ikke er onde. De er stadig onde, men Allah swt vælger at være retfærdig, og Han stiller således ikke mennesket til regnskab før mennesket har hørt om budskabet og forskellen på godt og ondt. Det der ikke tæller som synd Synder som vi udfører ved en fejl, i glemsomhed, eller fordi vi bliver tvunget til at gøre det, er tilgivet af Allah swt , og sådanne gerninger tæller ikke som synd. Og Allah er Alttilgivende og Mest Barmhjertig. Som muslimer straffes vi heller ikke for de dårlige tanker som vi måtte have. Der findes en god beretning fra Abu Hurairah raa der viser, hvor meget Islam ser igennem fingrene med fejl, altså reelle fejl og ikke synd. Hvis en person har hensigten om at gøre en god gerning, men ikke gør den, så vil Allah opskrive ham for én fuld god gerning. Og hvis han har hensigten om at gøre en god gerning, og rent faktisk udfører den, så vil Allah opskrive ham for dens belønning gange ti til syvhundrede og op til mange flere gange. Og hvis han har hensigten om at udføre en dårlig gerning, men han ikke gør det, så vil Allah opskrive en fuld god gerning for ham. Og hvis han har hensigten om at gøre en dårlig gerning, og rent faktisk udfører den, så vil Allah opskrive en dårlig gerning for ham. Som udgangspunkt straffer Allah swt hvem Han vil, og tilgiver hvem Han vil. Så vil Han tilgive hvem Han vil, og straffe hvem Han vil. Som en undtagelse til dette så fortæller Allah swt at der er visse mennesker, der aldrig vil blive tilgivet, og som skal tilbringe evighed i helvede. Dette betyder at den person der har modtaget budskabet, og modtagelsen af budskabet er som nævnt nødvendig før at straf kan finde sted, og derefter fastholder sin afgudsdyrkelse, og som dør i denne tilstand, aldrig vil blive tilgivet af Allah swt. Den næste undtagelse Allah swt nævner, er de mennesker der benægter sandheden, efter at de har modtaget den, og de mennesker der udskyder deres anger til døden kommer. Det er dem som Allah vil tilgive, og Allah er Alttilgivende, Alviis. Ej heller fra dem der dør som kuffar benægtere af Islam. Til dem har Allah forberedt en smertefuld straf. Ovenstående Koranvers viser også at døren til anger altid er åben, også for den der f. Døren til anger og tilgivelse er åben for enhver indtil døden nærmer sig. Beviset på dette ligger f. Verset betyder derfor ikke at de synder som Allah swt tilgiver, udelukkende er de synder, som er begået i uvidenhed i ordets bogstaveligste forstand, men verset betyder, at den person der synder imod Allah swt , både er dum og uvidende, når han foretager handlingen. Muslimer der ikke angrer Som muslimer er vi forpligtede til at angre vores synder, og til at afholde os fra at gentage disse synder i fremtiden, men hvad med de muslimer der ikke angrer, og som dør i denne tilstand? Og hvad med de muslimer der siger, at de venter med at angre til de bliver gamle? Hvad angår den sidste type der siger, at de venter med at angre til de bliver gamle, så har dette ikke noget med anger at gøre, og Islam betragter det ikke som anger, og det er ikke en gyldig anger. Anger er fortrydelse, og enten fortryder man eller også fortryder man ikke, man kan ikke udskyde at fortryde! Derefter vil Allah ud af Sin Barmhjertighed lade dem træde ind i Paradis. Men i virkeligheden er han den der straffes mildest. Sandelig, det er den Brændende Ild der flår huden fuldstændig af. Sandelig, Allah er Ophøjet i Magt og Visdom. Så vil de blive genskabt igen så det kan begynde forfra. Allah swt er visselig streng til at straffe! Nogle af dem er uretfærdige imod dem selv, nogle af dem følger en midtvej, og nogle af dem er med Allahs tilladelse stræbere i gode gerninger. Dette er den største succes. Der er evighedens haver som de skal træde ind i, og de skal iklædes armbånd af guld og perler, og deres klædning der vil være silke. Den vil ikke have en dræbende effekt på dem så de dør, ej heller vil dens straf blive mindsket for dem. Således betaler Vi enhver kafir benægter. Og de som fulgte en midtvej, skal stilles til regnskab, men deres regnskab bliver let. Hvad angår de der har været uretfærdige imod dem selv, så skal de tilbageholdes hele den lange tid som Dommedagen tager. Derefter vil Allah også tildække dem med Sin Barmhjertig. Nogle af dem er uretfærdige imod dem selv, nogle af dem følger en midtvej, og nogle af dem er med Allahs tilladelse stræbere i gode gerninger. Denne arv er ikke kun specifik til dem der har lært Koranen udenad, derimod henvender den sig til alle dem der er overbeviste om Koranen, og disse er blevet opdelt i tre kategorier. Den person der er uretfærdig imod sig selv, er en person der er syndig og som vedbliver med at synde. Den person der har taget en vej midt imellem, er den person der udfører forpligtelserne, og som afholder sig fra det forbudte. Den person der er en stræber, er den person der udfører sine forpligtelser, og som afholder sig fra det forbudte, og derudover gør frivillige ekstra gode gerninger. Den der angrer sin synd, uanset hvilken synd det end måtte være, på den rette måde, så vil synden ikke forhindre ham i at blive inkluderet i blandt dem der har taget en vej midt imellem, og endog i blandt stræberne. De, som giver ud i gode og dårlige tider, og de som undertrykker vreden og tilgiver menneskene, og Allah elsker al-muhsinina de der handler godt. Og dem, som når de øver noget skændigt eller synder imod sig selv, ihukommer Allah og beder om tilgivelse for deres synder, og hvem kan tilgive synder foruden Allah? Og som ikke fortsætter med synden, når de ved besked. Deres belønning er tilgivelse fra deres Herre og haver hvorigennem floder strømmer, hvori de skal forblive. Og skøn er belønningen for dem der anstrenger sig! Hvad angår de mennesker der har udført store synder, og at de skal ind i Helvede, så er dette noget der er berettet via mange forskellige veje fra Profeten saaws. På samme vis er det ligeledes berettet at de ikke skal forblive der for evigt, men at de derimod ender med at komme ud. De mennesker der påstår, at folk der har udført store synder, vil blive i Helvede for evigt, og som fejlagtigt har fortolket verset til kun at omhandle stræberne, og de mennesker der påstår, at dem der tager en vej midt imellem, og dem der synder imod dem selv aldrig vil komme i Paradis, sådan som det er påstået af nogle fra Mutazilla, idet de tager en modsat rettet holdning til Murjiah, der ikke er sikker på om nogle af synderne overhovedet skal ind i Helvede, de tror at alle syndere kommer i Paradis uden først at blive straffet, så er begge af disse holdninger Mutazillas og Murjias i modstrid til muttawatir Sunnah og konsensus fra Salaf de første generationer efter Profetens generation. Så længe du påkalder Mig og beder fra Mig, så vil Jeg tilgive dig for hvad du har gjort, og Jeg vil ikke have noget imod det. Hvis du skulle komme til Mig med synder på størrelse med jorden, og skulle du møde Mig uden at have givet Mig partnere, så vil Jeg bringe dig tilgivelse på samme størrelse. Efter at han har mistet alt håb om nogensinde at finde kamelen igen, lægger han sig ned i skyggen af et træ som han kommer forbi for at dø. Mens han hviler sig, ser han pludselig kamelen stå lige foran sig. Du er min tjener og jeg er din herre! Jeg har udført en overtrædelse som fortjener straffen for det, så påfør mig straffen i overensstemmelse med Allahs bog. Han er sandelig den Alttilgivende. Han vil sende regn over jer i strømme, og vil lade jer tiltage i rigdomme og børn, og Han vil skænke jer haver og skænke jer floder. Da hun fandt sit barn omfavnede hun barnet og holdt det ind til sit bryst. Ikke hvis hun kan forhindre det! Det er ikke meningen at vi skal være fejlfri Man kan forledes til at tro at det at være en god muslim betyder, at man aldrig begår fejl, men det er forkert. At handle godt og frygte Guds straf betyder ikke at man skal være fejlfri. Det betyder at man skal gøre sit bedste, og hvis man fejler, og alle mennesker fejler, så skal man angre og bede Gud om tilgivelse og have hensigten om ikke at gentage synden. Den der har iman på Allah og som udfører retfærdige gode gerninger, hans synder vil Han udslette, og vil skænke ham haver hvorunder floder strømmer, at dvæle deri for evigt, og dette vil være den største succes. Og Vi skal belønne dem for det bedste de har gjort. De ovenstående vers viser klart og tydeligt at det at handle godt og retfærdigt ikke betyder, at man ikke begår synder. Versene viser klart, at ingen er fejlfri, for det er dem der handler godt og retfærdigt, der vil få deres synder slettet. Igen må det ikke misforstås så man tror, at vi skal synde eller at det er i orden at vi synder, det er ikke det disse ahadith hentyder til. Og alle mennesker fejler, fra tid til anden, det ligger i menneskets natur. Til tider er vi stærke, og til tider er vi svage, og det er sådan Allah har skabt mennesket, og det er sådan Allah ønsker at det skal være. Sådanne ægteskaber er forbudte for al-muminina dvs. Man kan forledes til at tro at hvis en person har begået zina, så kan personen aldrig blive gift undtagen med en person der har begået det samme, eller en der er en afgudsdyrker, men det er ikke sådan verset skal forstås. For at forstå verset korrekt skal verset ses i lyset af de begivenheder der foregik i forbindelse med åbenbaringen, og det berettes bl. En muslim ville gerne giftes med hende, og verset blev åbenbaret i den forbindelse. Sayyid Abul Ala Maududi rha skriver i sin tafsir til verset: Dette vers henvender sig til de mænd og kvinder som insisterer på deres onde gerninger, og ikke til dem der angrer og som forbedrer sig. For efter anger og forbedring vil de ikke længere betragtes som folk der begår utugt. Mange tror at taknemmelighed kun ligger i ord, alt imens Islam lærer os at taknemmelighed også ligger i lydighed, og i at bruge de ting som man har fået skænket på en tilladt måde, uanset om det er ens helbred, ens syn, ens hørelse, ens tale, eller ens ejendom. Hvis vi går på kompromis med Allah swt , vil vi altid finde, uden undtagelse, at det giver bagslag. Og det som vi ønsker, og som samtidig modstrider Guds befaling, vil uden tvivl blive til en kilde til sorg for os. Må Allah swt beskytte os alle imod at være utaknemmelige overfor Ham! Allah har gjort taknemmelighed til en del af iman. Og Allah værdsætter altid godt, og er Alvidende. Det er Gud vi beder, og hvis svar vi venter, at vogte over dig i denne verden og i den Kommende, at overøse dig med Sin Nåde, både udadtil og indadtil, og at gøre dig blandt dem, der når de velsignes med godt , er taknemmelige, og når de bliver prøvet, har as-sabr, og som når de synder, beder om tilgivelse. For disse tre betingelser er ingredienserne i tjenerens lykke, og tegnene på succes i denne verden og den Kommende. Ingen tjener er uden dem, men skifter altid fra den ene til den anden. Den første betingelse er de velsignelser der kommer til tjeneren fra Gud, Den højeste, den ene efter den anden. Det der sikrer disse velsignelser er taknemmelighed, som er baseret på tre grundpiller. At man indadtil erkender disse velsignelser. At man udadtil nævner dem, og takker Gud for dem. At man bruger dem på en måde, der gør Den, der ejer dem, og som i sandhed har skænket dem, tilfreds. Ibn ad-Dynya beretter fra Ali bin Abu Talib raa at han sagde: Allahs gavmildhed er forbundet til taknemmelighed, og taknemmelighed er forbundet til en forøgelse af Hans gavmildhed. Allahs gavmildhed vil ikke stoppe med forøgelse medmindre tjenerens taknemmelighed stopper. Lær mig en dua som jeg kan sige i min bøn. Jeg har handlet meget uretfærdigt imod mig selv, ingen undtagen Du tilgiver synder, så tilgiv mig, skænk mig tilgivelse fra Dig, og hav barmhjertighed med mig, fordi Du er Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige. Vi har været uretfærdige imod os selv. Hvis Du ikke tilgiver os og skænker os Din Barmhjertighed, vil vi sandelig høre til blandt taberne. Visselig har jeg været uretfærdig imod mig selv, så tilgiv mig! Fortvivlelse om Allahs Tilgivelse er en af de største synder! Den muslim der angrer, og som opfylder angerens betingelse, har et løfte fra Allah om tilgivelse. Sandelig, det er Ham der er den Tilgivende, Den Barmhjertige. Man kan blive opgivende overfor sig selv. Man kan tænke at man ikke fortjener noget godt fra Allah, men vi skal huske at Allah swt er al-Wadud Den Mest Kærlige. Hans Barmhjertighed overgår Hans bebrejdelse. Det handler ikke om at være fortjent til noget. Hvis du takker Allah, så giver Han dig mere, men det er ikke fordi du fortjener mere, det er fordi at Allah er SÅ fantastisk. Han swt er Gavmild. Følelsen af håbløshed kommer fra Satan og formålet med denne følelse er, at du tror at du ikke kan blive tilgivet på grund af dine mange synder. Satan ønsker at du skal opgive og leve resten af dine dage i synd og elendighed - uden at du angrer. Det berettes fra Ibn Abbas raa at der var nogle afgudsdyrkere, der havde dræbt mange mennesker, og som bedrev meget zina utugt. Hvis bare du kunne fortælle os, at der findes en udvej for alt det vi har gjort. Sandelig, det er Ham der er den Tilgivende, Den Barmhjertige. At man fortryder idet man overvejer Allahs straf, og tabet af Hans nåde. At man overvejer faldet i ens rang og belønning hos Allah. Det berettes fra Umar bin al-Khattab raa at han sagde: Oprigtig anger er at fortryde og så ikke vende tilbage til synden. Dette er den obligatoriske og fuldstændige anger. Det berettes at Ibn al-Qayyim rha sagde: At være oprigtig i sin anger består af tre ting. Angeren skal indeholde alle de dårlige handlinger uden at nogen af dem udelukkes. Angeren skal følges op med fuldstændig sandfærdighed og god hensigt sådan at man ikke tøver eller venter. Angeren skal være fri fra enhver urenhed og fejl der kunne ødelægge dens oprigtighed, sådan at den er inspireret af frygt for Allahs straf, og håb om hvad Han har af belønning , og af bekymring for hvilken straf som Han måske vil påføre. Personens anger må ikke hænge sammen med at han ønsker at beskytte sine ejendele, eller med at han ønsker at undgå besværligheder, eller at han ønsker at tilfredsstille sin lyst efter livet, eller fordi han er gået fallit, eller på grund af manglende udholdenhed, eller noget som helst andet af sådanne forkerte ting der ville påvirke gyldigheden af hans anger og oprigtighed overfor Allah, Mægtig og Ophøjet er Han. Oprigtighed i anger betyder at den er sand, og at den indeholder alle dårlige gerninger. Der er ingen tvivl om at en sådan anger kræver, at man søger tilgivelse, og at det fører til at alle de synder, der er blevet begået, bliver slettet. Det er den mest fremragende og perfekte anger! Hvad nu hvis man kommer til at gentage synden alligevel? Et spørgsmål opstår her: Hvad nu hvis man senere kommer til at begå samme synd igen, selvom man tidligere havde en oprigtig hensigt om aldrig at gøre det igen? Nogle påstår, at så var angeren ikke gyldig og ikke oprigtig og at det i så fald var ønsketænkning og ikke en fast beslutning. Andre påstår at hensigten var god nok, men fordi man gentog synden, så er tilgivelsen ophævet. Begge holdninger er forkerte. Ibn Taymiyyah rha kommenterede ovenstående hadith med at sige følgende: Når hans anger er korrekt, så er hans synd tilgivet. Hvis han vender tilbage til synden, så skal han angre igen. Hvis han angrer igen, så vil Allah også modtage hans anger for det. Synd imod andre mennesker De retslærde nævner en fjerde betingelse i forbindelse med tilgivelsens betingelser, som ikke er nævnt i det pågældende koranvers, men som er udledt ud fra dels andre vers og dels forskellige ahadith, og det er hvis synden er blevet begået imod et andet menneske. Betingelsen her er at man søger personens tilgivelse, såfremt det er muligt, men hvis man frygter, at det vil føre til problemer som f. Emnet indeholder mange juridiske detaljer afhængigt af situationen, og emnet er for stort til at kunne blive afklaret i detaljer i dette afsnit. En meget sørgelig tilstand har ramt de unge muslimer her i vesten hvor de er blevet påvirket af vestens gangsterkultur, noget som vi nu er vidner til næsten dagligt i Danmark i form af bandekrig og drab, og flere familier har mistet en af deres nærmeste fordi denne blev offer for en skudepisode eller et knivstikkeri. Mord er en ekstrem alvorlig forbrydelse i Islam! Og Allahs vrede og forbandelse hviler på ham og en rædselsfuld straf er forberedt ham. Ibn Kathir rha siger i sin tafsir følgende til verset: Allah befaler at det ikke er tilladt, under nogen omstændigheder, for en der har iman, at han slår sin broder, der også har iman, ihjel. Den der er gift, og som begår zina. Den der frafalder Islam, og som forlader muslimernes samfund. Ibn Abbas raa og andre mener at mord imod en muslim aldrig vil blive tilgivet af Allah swt , men et flertal af retslærde fra både tidligere og senere generationer mener at morderen godt kan blive tilgivet. Sandelig, det er Ham der er den Tilgivende, Den Barmhjertige. Ibn Kathir rha siger følgende: Hvis han angrer og vender tilbage til Allah i ydmyghed, underkastelse, og udfører retskafne gerninger, så vil Allah ændre hans onde gerninger til gode gerninger og kompensere den afdøde for hans tab ved at belønne ham for hans lidelse. Verset er generelt og dækker over alle typer af synd inklusiv kufr benægtelse, frafald , shirk afgudsdyrkelse , tvivl, hykleri, mord, synd, osv. Derfor vil Allah tilgive enhver der angrer oprigtigt fra enhver af disse synder. Dette vers er generelt og indeholder alle synder, undtagen shirk, og det er blevet nævnt i denne surah, både efter dette vers og før det, for at det skal indgyde håb i Allah, og Allah ved bedst. Abu Hurairah og andre fra Salaf sagde at dette er hans straf altså Helvede , hvis Allah beslutter at straffe ham. Og sådan er sagen med enhver trussel der er udstedt om en given synd. For eksempel kan personen der har slået en anden ihjel have sådanne gode gerninger, som han har udført, og som vil forhindre at han bliver straffet for mordet, og Allah ved bedst. Også selvom morderen uundgåeligt kommer i Helvede, sådan som Ibn Abbas siger - fordi hans anger ikke bliver accepteret, eller fordi han ikke havde nogle gode gerninger der kunne redde ham, så vil han ikke forblive der for evigt, men kun i en meget lang tid. Synder der bliver ændret til gode gerninger Ibn Taymiyyah rha blev spurgt om det at synde kan udgøre noget godt for en person? Til dette svarede han: Ja, under den betingelse at synden efterfølges af fortrydelse, anger, søgning af tilgivelse, og ved at være oprigtigt bevæget indvendig. Den første udførte den gode gerning og blev stolt og pralede til sådan en grad, at han blev smidt i Helvede. Den anden udførte sin synd og vedblev med at frygte på grund af den, og vedblev med at bede om tilgivelse indtil han kom i Paradis. Den tid der er blevet brugt på zina utugt , mord, og faktisk selv shirk afgudsdyrkeri kan ændres for den der angrer og laver at-taubah. Han vil ikke alene finde sit synderegister fuldstændig slettet, men vil også finde gode gerninger opskrevet i stedet for de dårlige. Helt som om hans tid blev brugt i gode gerninger. Og intet er umuligt for Allah, Den Almægtige. Og den der gør dette, skal møde straffen for sin synd. Straffen skal fordobles for ham på Dommedagen, og han skal forblive i den vanæret. Men ikke den som angrer, og som har iman, og som handler retfærdigt, thi for sådanne vil Allah ændre deres onde handlinger til gode handlinger, og Allah er Tilgivende, Barmhjertig. Er fortidens synder automatisk tilgivet, når en person konverterer til Islam? Ibn Taymiyyah rha giver følgende svar på spørgsmålet: Der findes to kendte meninger til emnet. Den anden mening er, at kun det der er angret, bliver tilgivet. Den af jer der ikke gør sin Islam god, vil blive stillet til regnskab for det første og det sidste. Den der ikke har angret, har ikke gjort sin Islam god. For at være på den sikre side er det bedst at angre fortiden og bede om tilgivelse, når man er blevet muslim. Man må ikke forbande en muslim der begår synd Ibn Taymiyyah rha sagde: Der levede en mand på Profetens saaws tid kaldet Himar, han var alkoholiker. Hver gang han kom til Profeten saaws ville han få en juridisk dom om pisk. En dag da han blev pisket, var der en af Sahabah der forbandede ham. Lignende beretninger findes fra Ibn Abbas af Ahmad, og Anas fra Tirmidhi, og Ibn Masud fra al-Bazzar. Det er derfor at man i sådanne sager, før man fysisk straffer en person, undersøger om de nødvendige forudsætninger er tilstede og at alle forhindringer er fjernet. Således straffer man f. Ej heller en person hvis dårlige gerning bliver slettet i et hav af hans gode gerninger. Straffen fjernes igennem anger, igennem gode gerninger som sletter de onde, igennem prøvelser der fungerer som kompensation for dem, igennem besværlighederne i graven, og det at stå på Dommedagen, igennem bønner fra muminin, og forbøn fra den der går i forbøn. Derfor er enhver konsekvens fjernet for den person, der angrer sin synd. Hvis en person gennemgår besværligheder på grund af synd, og han angrer for nogle af dem, så vil besværlighederne lettes, og hvis han angrer for dem alle, så vil besværlighederne helt fjernes. Undtagelsen til dette gælder selvfølgelig det som allerede er nævnt i Koranen eller i andre ahadith. Priset være Du, al taknemmelighed til Dig. O Allah, tilgiv mig. Kender du Allahs ret over Hans slaver og slavernes ret over Allah? Skal jeg ikke sprede denne glædelige nyhed til folket? Kaos eller Gud imellem årsag og resultat? Materialismen er en ateistisk filosofi der siger, at alt materiale kan reduceres til stoffer og dets interaktioner. Materialismen har vundet indpas fordi mange mennesker tror, at den er understøttet af videnskaben. Ud over Islam, der via Koranens mirakel beviser at realiteten er en anden end denne simple mekaniske opfattelse af tingene, så kaster kvantefysiken i dag også en kæp i hjulet på materialismen. Indenfor fysikken beskæftiger den klassiske mekanik sig med det sæt af fysiske naturlove der beskriver bevægelsen af materiale under påvirkning af et system af kræfter. Studiet af bevægelsen af materiale er et gammel studie, hvilket gør klassisk mekanik til en af de ældste og største fag inden for naturvidenskab. Når objekter bliver tilstrækkelig små, eller når systemer bliver tilstrækkeligt kompliceret, kan den klassiske mekanik ikke længere gøre sig gældende, og det bliver nødvendigt at indføre en anden form for mekanik, nemlig kvantemekanik eller kvantefysik. Kvantefysiken forsøger at forene fysikkens naturlove, i den makroskopiske verden, med de atomare stoffer og bølge-partikel dualiteten af atomer og molekyler. Ifølge korrespondanceprincippet imellem den klassiske mekanik og kvantefysiken, overholder alle objekter kvantemekanikkens love. Lovene i klassisk mekanik er resultat af et statistisk gennemsnit fra kvantefysikens love. Sagt med andre, mere forståelige ord, er f. Kaotiske systemer, der meget bredt dækker over alle de forhold, hvor vi ikke direkte kan forudsige, eller forstå hvad der sker, er systemer som f. Kaotiske systemer er komplicerede i deres natur, og de opfører sig ofte på en måde der er i modstrid til den klassiske mekanik. Vejrforhold ændrer sig f. Ligeledes kan vi også til tider se døden indtræffe, hvor den praktisk talt ikke burde have indtruffet, og på den anden side kan vi se folk overleve så ekstreme forhold at det ikke burde kunne lade sig gøre. Igen, hvis den klassiske mekanik virkeligt styrede forholdene i et atom, så ville elektroner virkeligt være i kredsløb om atomkernen, men sådan forholder det sig ikke i realiteten. Eftersom objekter i cirkulær bevægelse accelererer, skal de udsende stråling og i sidste ende kollidere med kernen i processen. Dette er klart i modstrid til eksistensen af stabile atomer. Mens de fleste traditionelle videnskaber omhandler forudsigelige fænomener som tyngdekraft, elektricitet eller kemiske reaktioner, så omhandler kaosteori ikke-lineære ting, dvs. Ifølge Islam skyldes den uforudsigelige natur af ikke-lineære systemer at det er Gud, Den Almægtige, der konstant og direkte påvirker tingene i disse systemer på niveauer som vi ikke kan sanse, og det er præcis det der gør, at disse systemer er så uforudsigelige. Tilsvarende skal Vi oprejse de døde, så I må tage jer i agt. Og I kunne ikke selv have opbevaret det. Så samler Han dem sammen, og derpå stabler Han dem oven på hinanden, så at du ser styrtregnen komme ud af deres midte. Og Han nedsender fra himlen skyer der ligner bjerge, hvori der er hagl, og Han rammer dermed hvem Han vil, og holder dem tilbage fra hvem Han vil. Lyset fra Hans lyn tager næsten blikket bort. Mirakler er afbrydelser i naturens orden. De er en direkte sansning af Guds direkte kontrol, men det betyder ikke at Han swt er nødt til at ophæve naturlovene og udføre mirakler for at handle. Tværtimod kan Han gribe ind på mange forskellige måder, måder der alle går ud over vores sanseevne og opfattelsesevne. Ingen kender dem undtagen Ham. Og Han ved hvad der er på det tørre land og i havet, og ikke et blad falder af undtagen Han kender det. Og der er ikke et korn i jordens mørke, ejheller noget grønt eller noget vissent, undtagen det er i en tydelig bog. Sayyid Qutb rha skrev følgende om emnet: Moderne jahaliyyah uvidenhed , der beskriver sig selv som videnskabelig, har prøvet hårdt at lægge vægt på de resultater som naturlovene forårsager, for at benægte Guds vilje og de ting som Gud har valgt ikke at gøre kendte for os. Alle forsøg derpå, og manipulationen af alle midler hertil, har vist sig at være magtesløs når videnskaben står ansigt til ansigt med Guds vilje. I sidste ende måtte videnskaben erkende at dens evne til at foretage fremtidige forudsigelser, med nogen som helst form for præcision, ikke eksisterer. Al-Ghaib, der er Koranens term for det der ligger udenfor menneskets opfattelsesevne, forbliver en skjult hemmelighed. Derudover forbliver Allahs Vilje den eneste sande sikkerhed. Denne udtalelse henviser til det faktum at Allahs Vilje er fri og ubegrænset. Den ligger bag alle naturlovene, som Allah har sat i værk for at kontrollere universet i henhold til Hans Vilje. Tilstand A blev uundgåeligt efterfulgt af tilstand B. Den hidtil nye videnskab har kun været i stand til at sige at tilstand A kan være efterfulgt af tilstand B, eller C, eller D, eller et utal af andre tilstande. Den kan sige med sandhed at B er mere sandsynlig end C, og C mere end D, og så videre, og den kan endda specificere relative sandsynligheder for tilstande B, C og D, men fordi den taler i form af sandsynligheder, kan den ikke med sikkerhed forudsige, hvilken tilstand vil følge. Det er et spørgsmål der ligger på knæ for guderne - uanset hvad guderne måtte være. Den usanselige verden har en indflydelse på den sanselig verden, men hvad angår menneskets daglige gøremål og formål i livet, så lærer Islam os at forholde os til de ubrydelige naturlove fra den klassiske mekaniske verden, hvilket er de love vi skal forholde os til hver eneste gang vi foretager en handling. Det er de love vi kan bedømme på med vores forstand. Faktisk lærer Islam os at vi skal handle efter de klassiske mekaniske naturlove som om intet andet eksisterer, mens vi på den anden side skal stole på Gud, på en måde som om de klassiske mekaniske naturlove er fuldkommen irrelevante. Islam lærer os at resultaterne altid forekommer indenfor rammerne af de fysiske naturlove, som vi alle kan sanse direkte, men vi lærer også at der bag de fysiske naturlove eksisterer noget usanseligt, der netop bestemmer resultatet af de sanselige forhold. Disse bestemmelser og påvirkninger sker igennem påvirkning på detaljerne i de ikke-lineære systemer og forhold, på måder vi ikke kan sanse direkte, men som vi kun kan sanse resultaterne af. Netop derfor sker der nogle gange ting som ikke giver mening, selvom de sker på måder der stadig befinder sig indenfor rammerne af de fysiske love og regler. Det var mutakallimun de muslimer der diskuterede filosofi der begyndte at diskutere disse ting. Det er ikke det emne som dette afsnit handler om. Når begrebet nævnes i Koranen og i ahadith har det intet at gøre med menneskets frie vilje eller tings egenskaber, det har derimod at gøre med Allahs forudbestemmelser, Allahs Vilje og Hans Viden. Bøgerne består af 3 bind, og de findes på internettet i PDF format og på flere sprog. Det er konteksten og ordets grammatiske form der viser, hvilken betydning der er tale om. Sprogligt kan man f. Den shariamæssige betydning af القدر Al-Qadar Roden قدر qadara forekommer 132 steder i Koranen i 11 forskellige former. Da vi her udelukkende er interesseret i betydninger relateret til Allahs forudbestemmelser og fastlæggelser, gives her nogle eksempler på sådanne vers. Priset være Du og fri for enhver mangel. Jeg hører visselig til dem der har syndet. Profeten Jonas saaws drog bort i vrede over sit folk selvom han ikke havde fået tilladelse fra Allah swt til at forlade sin opgave. Jonas tænkte at Allah swt ikke ville ramme ham med en fastbestemmelse, dvs. Inde fra hvalen kalder Jonas bagefter på Allah swt. Og hvad som helst I giver ud, vil Han give igen, og Han er den bedste al-raaziqiina forsørger. Sandelig, i dette er der beviser for et folk der har iman. Allah har ikke skabt dette undtagen i sandhed. Han gør tegnene tydelige for folk, der har viden. Personens køn blev forudbestemt, hudfarven, størrelsen, kroppens fysiske udformning, udseende og lyden af personens stemme, personens fysiske styrke og mentale egenskaber, hvilket land personen skal fødes i, familien, forholdene og miljøet som personen skal vokse op i, hvordan personen skal udvikle sig til en bestemt person, hvilke muligheder og midler der skal blive tilgængelig for personens overlevelse, eksistens og funktion, o. Tafsir Sayyid Abul ala Maududi. Og du dræbte et menneske, men Vi reddede dig fra denne bekymring og testede dig med en prøve. Og du blev nogle år blandt Midians folk. Derefter kom du til qadarin den forudbestemte tid , O Moses. Han kender og ser Sine tjenere. Hver gang det lyser for dem, så går de, men når det bliver mørkt om dem, så står de stille. Og hvis Allah havde villet, så havde Han visselig taget deres hørelse og deres syn fra dem. Sandelig, Allah er over alt ting qadirun den der fastlægger. Og alle ting indahu bimiqdarin fastlægges af Ham. Allah har visselig for alle ting skabt qadran en forudbestemmelse. Visselig er dette let for Allah. Dette sker så I ikke skal sørge over det som I ikke kunne opnå, og så I ikke skal prale over det som Han har givet jer. Allah elsker viselig ikke enhver selvbedragerisk pralende. Ahadith om Al-Qadar Hvad angår de ahadith der omtaler Al-Qadar, og som er klassificerede som hasan og sahih, så er de fleste af dem ahad beretninger, og disse ahadith er beretninger der ikke er uden risiko for fejl og misforståelser, hvorfor ingen af de gamle retslærde betragtede dem som en del af iman sikker overbevisning , og disse ahadith kan derfor ikke udgøre grundlaget for vores aqidah livsanskuelse. De omtalte ahadith skal imidlertid ikke forkastes, men de skal accepteres som ahadith med mulighed for misforståelser og fejl. For at sikre at disse ahadith forstås så korrekt som muligt skal de altid betragtes i lyset af det som Koranen lærer os. Dette bliver desværre glemt i mange af de engelske oversættelser af hadith bøgerne. Resultatet er at man kan finde ahadith om Al-Qadar, der i deres natur handler om Allahs Viden om fremtiden, blive oversat som værende omhandlende Allahs forudbestemmelser. På engelsk kommer disse ahadith til at lyde som om Allah har forudbestemt om mennesker skal i Helvede eller Paradis hvilket er i direkte modstrid til Koranens kerne. Profeten saaws forklarer ved at svare at vi ikke er bundet til dette, dvs. På trods af dette oversættes disse ahadith forkert i de engelske bøger, og det er vigtigt altid at få kontrolleret indholdet på arabisk og at tjekke betydningen af ordene der bliver brugt i ahadith. Det kan selvfølgelig være lidt svært, men pointen er at man ikke tager disse oversættelser for gode vare uden verificering. القدر Al-Qadar i en nøddeskal Det er ikke kun på engelsk at nogle af disse ahadith giver problemer. Selv på arabisk bliver de desværre misforstået. Al-Qadar, der handler om de ting som Allahs swt forudbestemmelser og Hans viden, har absolut ingen relation til diskussionen om hvorvidt mennesket har fri vilje, og spørgsmålet om menneskets frie vilje er ikke en diskussion hvor svaret skal findes i Islam. Menneskets frie vilje kan sanses direkte i realiteten! Og når vi beskæftiger os med realiteten, så skal vi finde vores svar i realiteten. Det er også derfor Allah swt henleder vores opmærksomhed til realiteten, når Han omtaler de ting som Han har skabt, og som vi kan sanse. Ingen anden holder dem oppe end den Barmhjertige. Sandelig, Han ser alle ting. Som mennesker kan vi direkte sanse at vi har fri vilje. Vi kan bevæge vores kroppe hvis vi vil, og vi kan lade være når vi vil, og der er ingen der tvinger os. Vores handlefrihed er begrænset af vores fysiske rammer, herunder naturlovene og begivenheder der rammer os, som vi ikke har kontrol over. Dette er den frie vilje i en nøddeskal. Problemet med den filosofiske diskussion var, at mennesker med forudfattede holdninger til emnet begyndte at lede efter svar på deres spørgsmål i Koranen og hadith, og når man gør det, så vil man unægtelig misforstå mange koncepter. Koranen indeholder mange flertydige vers, hvis korrekte forståelse opnås igennem at studere konteksten af versene samt andre vers der taler om samme emne. Hvis man tilnærmer sig et flertydigt vers med en forudfattet mening om hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, så er det meget sandsynligt at man vil fortolke flertydigheden i lyset af dette forudfattede syn. Og det var præcis det der skete, og som stadigvæk sker den dag i dag. Hvis man læser dette vers ud af sammenhæng og med en forudfattet holdning om at mennesket ikke har fri vilje, så vil verset synes at bekræfte dette syn, og det er et af de Koranvers der oftest bruges til at argumentere for, at mennesket ikke har fri vilje. Hvis vi derimod ser på verset i en objektiv kontekst så ser indholdet anderledes ud. Verset handler om Profeten Abraham saaws da han ødelagde folkets afguder. Hvad er der i vejen med jer siden I ikke taler? Så kom folket hastigt til ham. Der er således ikke tale om at Allah swt har skabt menneskets handlinger, men derimod at Allah swt har skabt mennesket, og de ting som vi producerer, dvs. På trods af ovenstående finder man islamiske bøger der siger, at menneskets handlinger er skabte. Andre siger at menneskets handlinger er skabte, men ikke i den forstand at de er påtvunget, derimod i den forstand, at når mennesket ønsker at foretage en handling, så skaber Allah swt handlingen i øjeblikket viljen indtræffer. Det første argument modstrider realiteten tydeligt fordi vi kan sanse, at vi har fri vilje, og at ingen tvinger os. Hvad angår det andet argument, så kan vi ikke sanse nogen skabelse i ordets bogstaveligste forstand. Det vi kan sanse er energi. Den samme energi der findes i alle levende væsner, og som sågar findes i himmellegemerne, i stjernerne, planeterne, og mange andre ting. Vi kan ikke sanse at noget bliver skabt, det vi kan sanse er energi, at der finder bevægelse sted. Uanset om vi vælger at kalde denne energi for skabelse, eller om vi blot kalder den energi, så er det energien vi kan sanse i realiteten. Når det specifikt handler om menneskets handlinger, så er denne energi resultatet af en kemisk proces, den proces der finder sted når vi indtager føde, og vores kroppe deraf frembringer energi. Det er Allah swt der har skabt og fastlagt, hvordan de kemiske processer virker, men det er stadig forkert at sige at Allah swt påtvinger mennesket handlinger, og det er også helt forkert at sige at der finder skabelse sted. Når Allah swt i Koranen taler om skabelse, så taler Han swt altid ene og alene om at skabe noget ud af intet. En sådan skabelse finder ikke sted når mennesket foretager en handling, og der således ikke er tale om skabelse i ordets bogstaveligste betydning. Hvad angår de der mener, at menneskets handlinger er påtvunget, så kan det være at der findes eller fandtes nogle få mennesker, der reelt har misforstået disse ting, men generelt kan man ikke påstå dette uden at have til hensigt at synde for derefter at tillægge Allah swt ansvaret, wa audhubillah! Det var netop dette nogle af afgudsdyrkerne gjorde. De gør ikke andet end at lyve. Har vi givet dem en bog før denne, så de holder fast i den? Allah swt afviser det de siger som rent løgn og klargør, at hvis det skulle være sådan, at Han havde tvunget dem til at tilbede afguder, på hvilket grundlag kommer de så frem til den konklusion? Konceptet Al-Qadar lærer os at der imellem årsag og resultatet findes en usanselig eksistens, og denne usanselige eksistens er Allahs swt forudbestemmelser og fastlæggelser. Nogle fastlæggelser er ens og uforanderlige, hvilket betyder, at når årsagen eksisterer, så finder det samme resultatet altid sted. Dette gælder for de mekaniske naturlove, og de ophæves kun i forbindelse med at Allah swt sender profeter med mirakler. Når der ikke er tale om mirakler, så fungerer naturlovene altid på samme måde, og Allah swt gør ingen undtagelse her. Hvis Han swt fra tid til anden ophævede naturlovene uden nogen tilsyneladende grund, så ville vi ikke kunne eksistere på jorden. Forberedelse, dygtighed, materialer og midler spiller altid en stor rolle for resultaterne indenfor de de mekaniske naturlove, og Allah swt befaler os at tage vores yderste forholdsregler overfor de mekaniske naturlove og altid være på vagt. Der findes de mennesker der ingen overbevisning har, og som udelukkende stoler på resultatet af deres handlinger. Og der findes de mennesker der har overbevisning, men som ingen handlinger udfører. Hvis vi betragter Profeten saaws , og han er den hvis eksempel der skal følges af enhver muslim, så ser vi at han saaws handlede, som om overbevisning ikke havde nogen rolle, samtidig med at han havde overbevisning som om handlinger var overflødige. Profeten saaws forenede begge dele, så intet blev forsømt. Med andre ord kan man sige at han saaws gik til ekstremerne i begge områder på samme tid. Det eksempel med Profeten saaws der bedst illustrerer dette er, da han saaws sammen med Abu Bakr raa tog flugten fra Mekka til Medina. På vejen tog han saaws alle forholdsregler for at undgå at blive fanget, til den grad at han tog en kæmpe omvej. Dette til trods for at han saaws fuldt ud havde forstået, at det ene og alene er Allah swt , der giver liv, og bringer død. Alligevel tog han disse forholdsregler. Senere søger han saaws tilflugt i den kendte hule, og bliver der sammen med Abu Bakr i tre dage. Da han saaws og Abu Bakr raa gemmer sig i hulen, alt imens forfølgerne står lige udenfor, ser man hvordan Profeten saaws havde overbevisning, som om at handlinger er ligegyldige. Men Allahs ord er ophøjet til det højeste for Allah er Almægtig, Alviis. Imam Jilani rha beskriver Allahs påvirkninger på mennesker i forskellige situationer således: Hvis det er et spørgsmål om gæld, så vil Han påvirke kreditorens hjerte så han vender sig fra at presse hårdt, for at få gælden betalt, til at han bliver mild mod dig, så du får udskydelse indtil en tid, hvor det bliver let for dig at betale gælden. Eller Han vil påvirke ham med et humør der gør, at han helt eftergiver gælden eller reducerer den. En meget kendt beretning illustrerer den rette forståelse af konceptet omkring Al-Qadar på den bedste måde, nemlig at det er Allah swt der altid bestemmer resultatet. Beretningen findes både i Sahih al-Bukhari og i Sahih Muslim. Det berettes fra Ibn Abbas raa at Umar bin al-Khattab raa på et tidspunkt tog på en ekspedition til Syrien. Da de nåede et område kaldet Sargh mødte Abu Ubaidah raa og et par andre ledere en karavane der fortalte dem, at der var udbrudt en epidemi i Syrien. Ibn Abbas raa fortæller at Umar raa beordrede ham til at samle Al-Muhajirun og Al-Ansar sådan at han kunne søge råd hos dem angående situationen. De var imidlertid uenige om hvad de skulle gøre. Nogle af dem mente at de var rejst af en grund, og at de skulle fortsætte mod deres mål, men andre mente at de havde efterladt mange mennesker derhjemme, inklusiv flere af Profetens Sahabah, og at der derfor ikke var nogen grund til at fortsætte rejsen. Umar raa spurgte efterfølgende andre til råds og besluttede til sidst at de skulle tage tilbage, uden at drage ind i Syrien. Vi flygter fra Allahs fastbestemmelse til en anden fastbestemmelse af Allah. Hvis du har en kamel, og du tager den med dig til en dal, hvor der er et stykke frodigt og grønt jord ved siden af et andet stykke jord, der er tørt og dødt, ville det så ikke være sådan, at hvis du lader kamelen græsse på det grønne stykke jord, at så sker det med Allahs fastbestemmelse, og hvis du lader kamelen græsse på det tørre stykke jord, så sker det også med Allahs fastbestemmelse? Og hvis den bryder ud i landet hvor I befinder jer, så lad være med at flygte fra landet. Jeg vil gøre brug af et andet, måske lidt absurd, eksempel, men jeg synes det illustrerer det godt. Hvis du forestiller dig, at du står foran en bygning der når op til tredje sal, og at der i hver etage er et vindue. Foran dig på jorden ligger der en bunke forskellige sten i forskellige størrelser. Du får nu til opgave at du skal smadre hvert eneste vindue i bygningen, men du må kun bruge en sten til hvert vindue, og du får kun et forsøg til hvert vindue. Hvad gør du nu her? Dette er en forholdsvis simpel opgave. En person ville typisk tage en forholdsvis stor sten til det nederste vindue fordi vinduet ligger lavt, og for at sikre at det smadre, så er en stor sten et godt valg. Til det næste vindue på 1. Til vinduet på 2. Til det sidste vindue på tredje sal skal personen bruge en endnu mindre sten, men må samtidig også passe på at stenen ikke bliver for lille. Samtidig er der måske blæsevejr, så personen er også nød til at bedømme hvorvidt vinden måske kan skubbe til stenen fordi den nu er blevet ret lille. Samtidig skal personen sigte meget bedre end ved alle de andre kast, og der skal virkelig kastes hårdt nu fordi stenen skal nå højt op. I hele denne process vil du normalt ikke på noget tidspunkt planlægge noget i relation til Allah swt , og du vil ikke forbinde Allah swt til denne opgave. Du vil udelukkende beregne på naturlovene i relation til tyngdekraften, vinden, stenenes vægt, glassets tykkelse, styrken i din arm, osv. Men du ved at Allah swt er Den der har skabt alle disse love, og Han swt er Den der holder dig i live, og som er Den der giver dig din livskraft, og som i sidste ende rent faktisk bestemmer om du får lov til at ramme dit mål. Du ville have adskilt korrekt imellem sharia og aqidah. Du ville derimod ikke sætte dig ned på jorden, lave din dua, og så vente på at Allah swt løser opgaven for dig. Og du ville heller ikke stille dig med ryggen til bygningen med bind for øjnene, sætte din lid til Allah swt og så vælge tilfældige sten og kaste tilfældigt bagud i håbet om at Han swt nok skal hjælpe dig. Samtidig ville du heller ikke tage Allah swt ud af ligningen og slet ikke tage betragtning til Ham swt da du ved, at Han swt bestemmer om du overhovedet får lov til at gennemfører denne opgave fordi måske lader Han swt dig blive syg inden du overhovedet når at starte, eller måske lader Han swt dig dø, eller måske lader Han swt stenen ramme ved siden af når du kaster, så den falder tilbage på dig selv, og du selv bliver ramt. Pointen med dette lidt absurde eksempel er at vi skal forstå, at Allah swt i sharia kræver at vi tager alle vores forholdsregler i forhold til naturlovene, og at vi beregner efter bedste evne på de statistiske oplysninger vi har fra realiteten omkring disse naturlove og disse forhold, og at vi gør vores yderste og bedste i forhold til de krav opgaven stiller til os. Samtidig - under hele forløbet - sætter vi den fulde lid til Allah swt og stoler hundrede procent på Ham swt , og på at Han swt bestemmer. Men vi blander ikke disse to forskellige elementer sammen så de lapper ind over hinanden! Vi kan ikke planlægge ud fra det usanselige. Sagt med andre ord: Vi ved ikke hvad Allah swt vil eller ikke vil gøre, og vi må slet ike tænke på dette i forhold til planlægningen! Det ville være forkert at tænke at Allah swt bestemmer alt, og at Han swt kan hjælpe os, og at vi derfor ikke behøver planlægge noget, men blot mere eller mindre tilfældigt kaster stenene på må og få samtidig med at vi laver dua. Ja, det er korrekt at Allah swt kan lave et jordskælv, der ryster bygningen så alle ruderne smadrer, og så du ikke behøver gøre noget som helst, og måske gør Han swt sågar det, men den slags hører under ghaib det usete , og det er ikke noget du kan bedømme på, og det er ikke noget du kan beregne på, og det er ikke det Allah swt befaler dig at tage hensyn til! Og samtidig befaler Han swt dig ikke at glemme Ham swt , og at huske at du end ikke kan løfte din arm, hvis ikke Han swt vil, og at stole på Ham swt hundrede procent. Eftersom dette emne desværre ofte misforstås, så vil jeg gøre brug af endnu et eksempel. Lad os antage at du skal ud på en lille rejse. Du får at vide at rejsen tager to dage, men du får ikke mere at vide. Hvad gør du nu? En person ville typisk forsøge at tage alle sine forholdsregler imod naturlovene i forhold til denne mystiske rejse. Man ville tage noget mad og drikke med, noget ekstra tøj, nogle ekstra penge, måske et kompas, en sovepose, en lommelygte, tændstikker, papir, en telefon, osv. Fordi du ikke på forhånd kender omstændighederne på rejsen, så forsøger du at dække dig så godt ind som overhovedet muligt til de generelle naturlove. Men hvis jeg nu fortæller dig at vi skal køre i bil, og at vi skal bo på hotel, og at det hele er betalt, så ændrer det fuldstændig på din planlægning, og du ville som resultat tage nogle andre ting med. Sæt dette i relation til Allah swt i forbindelse med en eller anden given aktivitet. Da du overhovedet ikke ved noget som helst om hvad Allah swt vil bestemme for dig, så er det ikke noget du på nogen måde kan planlægge ud fra, og du er tvunget til at forholde dig til den sansede realitet udelukkende. Du må med andre ord ikke lade Allahs swt bestemmelser indgå i din planlægning. Dette ville være modstridende til sharia da du ikke kender Allahs swt vilje og bestemmelser. Men dette er udelukkende relateret til din planlægning! I en beretning fortælles det hvordan Profeten saaws tog sine forholdsregler, da han gik forbi en bygning, der var tæt på at styrte sammen. Indenfor nogle områder er Allahs fastlæggelser altid de samme, som med de mekaniske naturlove, mens de indenfor andre områder ofte er de samme, men ikke altid, og igen inden for helt andre områder synes udfaldet at variere fra situation til situation og fra person til person. Når to personer, der har den samme sygdom, tager medicin, og den ene person bliver rask, mens den anden person dør, så er det Allah swt der bestemmer dette udfald. Alqama rha sagde i sin tafsir til verset: Dette omhandler ulykke som rammer tjeneren, han ved den kommer fra Allah, og han accepterer den derfor, og føler sig tilfreds med det. Abdul Wahid bin Zaid sagde: At være tilfreds er den bedste dør til Allah, haven i dette liv, og et sted at finde hvile for tilbederne. Allah swt er en aktiv del af dit liv Menneskets frie vilje, handlekraft, og evner er altid underlagt Allahs swt Vilje og Forudbestemmelser, og ingen begivenhed i hele universet kan indtræffe undtagen efter at Allah har tilladt det. Hans er himlenes og jordens nøgler, men de der forkaster Allahs beviser, er taberne. Sandelig, dette er let for Allah. Se da, hvorledes enden blev på deres plan. Vi tilintetgjorde dem og hele deres nation tilhobe. Eller at Han ikke vil tage fat i dem, mens de er optaget? De kan ikke stå i vejen for Allahs vilje. Eller at Han ikke vil straffe dem lidt efter lidt? Sandelig, jeres Herre er Overbærende, Barmhjertig. Allah er vor beskytter, og dem der har iman skal stole på Allah alene. I sin Tafsir skriver Sayyd Abul Ala Maududi: I modsætning til en mand af verdenen, så udfører en mand af Gud alle sine handlinger for at opnå Hans tilfreds, og han stoler på Ham og ikke på sin egen magt eller på materielle ressourcer. Derfor er han aldrig pralende over den succes han har for Allahs skyld, ej heller bliver han pessimistisk ved fiasko, for han er overbevist om at disse ting er Guds vilje, uanset resultatet. Han bliver derfor ikke modløs når der sker katastrofer, og han bliver ikke fyldt med indbildskhed ved succes. Dette er fordi han er overbevist om at både medgang og modgang kommer fra Allah, og disse ting er udelukkende prøvelser fra Ham. Den eneste bekymring for ham består i at gøre sit bedste og i at bestå Hans prøver med succes. Da han ikke er afhængig af materielle ressourcer, bliver han hverken bedrøvet hvis de er ugunstige, og han føler sig heller ikke jublende når de er gunstige. Hele hans tillid er til Gud, som er indehaver af alle ressourcer, derfor han går han efter at gøre sin pligt, selv under de mest ugunstige forhold med samme mod og udholdenhed, som de verdslige folk gør under gunstige forhold alene. Vi mener, at både godt og dårligt er fra Allah, derfor gør de tilsyneladende resultater os ikke glade eller triste. Derudover er vi afhængige af Allah i vores anliggender, mens I er afhængige af materielle ressourcer, så vi er tilfredse og glade under alle omstændigheder. Derfor, uanset hvor vanskelig situationen er, hvor meget de lider, og hvor hård deres test synes at være, så bliver de forberedt til deres lovede sejr. De der har iman vil helt sikkert få deres sejr efter de har bestået deres prøve. Det kommer ved den hjælp som Gud har ordineret, så den behandles som en værdifuld og ikke en billig sejr. Således vil muslimerne forsvare deres æresposition, og være parate til at ofre for det. Ihukom at Allah vogter over dig, og Han vil beskytte dig. Ihukom at Allah vogter, og du vil finde Ham med dig. Hvis du beder om noget, så bed fra Allah, og hvis du søger hjælp, så søg den fra Allah. Vid at hvis hele menneskeheden og Jinn skulle samarbejde for at gavne dig, så kan de ikke gavne dig med undtagelse af hvad Allah har nedskrevet til fordel dig. Hvis de samarbejder for at skade dig, så kan de ikke skade dig med undtagelse af hvad Allah har nedskrevet imod dig. Pennen er blevet løftet, og blækket er blevet tørt. Næsten samme hadith berettes også fra Anas raa via Tirmidhi. Ibn al-Qayyim rha siger: I denne fysiske verden er der ingen kraft der kan påvirke uafhængigt, og ikke kun det, der ikke er nogen kraft som har indflydelse af sig selv, medmindre en anden kraft er forbundet til denne, og alt det der begrænser dens virkning også er væk. Vi skal ikke forvente at nogen eller noget kan gavne os, og vi skal heller ikke frygte nogen eller noget, undtagen Allah. Sandelig, at være afhængig af andre eller at frygte dem er værdiløst. Hvis det antages, at der er en selvstændig kraft, der kan påvirke alene, så er der stadig en anden kraft fra noget andet end det. Den har ingen evne til at gøre noget af sig selv, for der er ingen magt eller styrke undtagen hos Allah. Han er den eneste der har hele magten og styrken, og hvad mennesker håber og frygter af magt og styrke som han ser i andre mennesker, er i virkeligheden ejet og kontrolleret af Allah alene. Så hvorfor skulle vi håbe eller frygte det der hverken besidder magt eller styrke for sig selv? Al-Fawaid Ibn al-Qayyim rha skriver også: At flygte fra Allah til Allah. Dette betyder at man anerkender, at hvad man end hader eller frygter eller forsøger at undgå, kun sker via Allahs vilje og tilladelse. Sandelig hvad end Allah swt ønsker, det sker, uden tvivl, og dets eksistens bliver obligatorisk igennem Allahs vilje, og det som Allah ikke ønsker skal ske, vil aldrig ske, og det er umuligt for det at eksistere. Dette betyder at når man flygter til Allah, så flygter man i virkeligheden til Allah fra en ting der skete igennem Hans vilje og fastbestemmelse. Med andre ord, man flygter fra Allah til Allah. Det berettes at Ibn Masud raa sagde: En person kan ønske at opnå en eller anden handel, eller en position med magt, indtil det bliver gjort opnåeligt for ham. Sayyid Qutb skriver følgende i sin tafsir: Enhver handling et menneske foretager eller udelader at foretage, ja selv enhver vejrtrækning, er underlagt Allahs vilje. Således må et menneske aldrig sige at han med sikkerhed vil gøre et eller andet i morgen medmindre han sætter sin hensigt sammen med Allahs vilje. Det kendes kun af Allah. Derfor må vi ikke påstå noget om i morgen. Det betyder ikke at menneskets skal være fatalistisk, og at man ikke tænker på i morgen eller ikke planlægger for den. Han skal ikke leve i nuet helt afskåret fra fortiden eller fremtiden. Nej, det er ikke det der menes her. Derimod betyder det at mennesket skal gøre plads til det, som Allah måske vil gøre ved hans dag. Mennesket må forvente at gøre hvad han vil, altid søgende Allahs hjælp, med en følelse af at Hans vilje kontrollerer alting. Det kan meget vel være at Allah bestemmer noget helt andet end det han forventer. Hvis Allah skulle ønske at lade ham opnå det han vil, så er alt godt, men hvis Allahs Vilje bevæger sig i en anden retning, så skal han ikke blive ked af det eller fortvivlet. Alle ting tilhører Allah i sidste ende. Hvad dette betyder i praksis er at enhver person skal tænke og planlægge som de ønsker, men de skal altid huske at gøre sig afhængige af Allahs hjælp og retledning. Det er sådan Islam får sine tilhængere til at tænke. Således føler en muslim sig ikke alene når han planlægger eller tænker på fremtiden. Ej heller bliver han indbildsk eller arrogant når han opnår succes, og han bliver ikke ramt af depression og fortvivlelse når han fejler. I alle situationer husker han Allah, føler et stærkere behov for at stole på Ham, udtrykker taknemmelighed for succes, tilbagetrukket overfor hvad end Allahs Vilje fastlægger. Shaikh Taqiudin an-Nabhani rha skriver følgende i sin bog Shaksiyah al-Islamiyyah: Mennesket har ikke noget valg når det kommer til de ting, der rammer mennesket inden for den sfære der domminerer mennesket. Denne kan opdeles i to. De ting der sker på grund af naturlovene i universet, og de ting der sker, men som ikke direkte har relation til naturlove. Hvad angår de ting der følger naturlovene, så underkaster mennesket sig, og mennesket er tvunget til at handle villigt eller uvilligt, fordi han eksisterer i universet og lever i henhold til et specifikt system der ikke ændrer sig. Derfor sker disse ting uden at mennesket har nogen indflydelse på det, han er tvunget, og har intet valg. Han blev født ind i dette liv uden selvbestemmelse, og han vil forlade dette liv uden selvbestemmelse, og han kan ikke flyve med sin krop uden hjælpemidler, og han kan ikke gå på vandet uden hjælpemidler, ej heller kan han fastlægge sin egen øjenfarve. Og han valgte ikke selv formen på sit hoved eller størrelse på sin krop. Det var Allah swt alene der forudbestemte alt dette, uden nogen indflydelse fra mennesket, for Allah swt skabte naturlovene i universet, og Han lod dem regulerer universet. Hvad angår den anden kategori, så handler det om de begivenheder der indtræffer og som er ud over menneskets kontrol, og som mennesket ikke kan undgå, men de følger ikke som resultat af naturlovene. Disse ting sker for mennesket hvor menneskets selv er årsagen, men det er ikke med vilje utilsigtet , eller de kan ske uden at mennesket selv har nogen indflydelse på det. For eksempel hvis en person falder ned, og lander på en anden person, så denne bliver dræbt, eller en person skyder efter en fugl, men rammer et menneske og ved en fejl dræber ham, eller at en bil, et tog eller et fly bliver involveret i en uundgåelig katastrofe der leder til passagernes død. Alle disse ting er begivenheder der rammer mennesket enten på grund af ham selv eller udefra, og selvom de ikke er bundet til universets naturlove dvs. Alle sådanne ting klassificeres som værende qadaa fordi kun Allah swt alene har fastlagt dem, og fordi mennesket har ingen valgmuligheder når det kommer til disse ting. Man siger at det var forudbestemt at det skulle ske sådan. Mennesket skal være overbevist om denne forudbestemmelse som værende fastlagt af Allah swt. Vi tager vores forholdsregler Vi kan ikke beskytte os selv imod det som Allah swt har forudbestemt, det er klart. Det Allah swt forudbestemmer og fastlægger vil altid indtræffe - uden undtagelse! Det vi tager vores forholdsregler imod, er de mekaniske naturlove og de ting som Allah swt tillader at vi har indflydelse på. Ligesom i tilfældet med Profeten saaws hvor det var tydeligt, at afgudsdyrkerne blot skulle have kigget ned, så havde de fået øje på Profeten saaws og Abu Bakr raa , men Allah swt forhindrede dem i at blive opdaget. Det vil være umuligt for dig at gemme dig, hvis der overhovedet ikke er nogen gemmesteder. I sådan et tilfælde kan du ikke tage dine forholdsregler, og du må sætte din lid til at Allah swt bringer en udvej, og det er muligt at Allah swt lader en begivenhed indtræffe, så personens opmærksomhed bliver afledt fra dig, så han alligevel ikke opdager dig, på trods af at du mere eller mindre står lige foran ham. Det sharia kræver af dig er at du tager dine forholdsregler imod de mekaniske naturlove og de ting Allah swt lader dig have indflydelse på, så meget som du kan. Og det aqidah kræver af dig er at du stoler på Allah swt med en fuld overbevisning om, at det er Ham swt alene der bestemmer resultatet af alt hvad der sker. Derfor gør vi vores yderste for at opnå det vi ønsker, og for at forhindre det vi ikke bryder os om, samtidig med at vi sætter vores fulde lid til at Allah swt hjælper os, hvis vi har iman og at-taqwa. Håb i Allah kontra håb i midlerne Hvis man befinder sig i en svær situation, kan man forledes til at finde håb i andre mennesker og i den hjælp som de kan bidrage med. Det er imidlertid forkert at vi lægger vores håb i mennesker, midler og omstændigheder, for disse er udelukkende værktøjer i Allahs hænder. Samtidig er det vigtigt at vi skelner imellem håb og glæde. For mens vi udelukkende må lægge håb i Allah swt , så må vi samtidig godt glædes over den hjælp som Han swt skænker os igennem mennesker, midler og omstændigheder. Vi kan bruge et eksempel fra gamle dage til bedre at kunne forstå situationen. En mand sidder i fængsel, og søger kongen om benådning. Kongen sender sin budbringer med en ordre til fængselslederen om at slippe manden fri. Fængselslederen giver ordren videre til sin fangevogter. Det ville være idioti hvis manden i fængslet havde håb i fangevogteren, selvom han er den der slipper ham ud. Håbet ville være placeret forkert idet magten til at benåde og befri manden lå hos kongen. Men det ville være i orden at møde fangevogteren med glæde når han åbner cellen, og det ville også være i orden at udtrykke denne glæde når han åbner døren til cellen. Der findes mange beretninger hvor Profeten saaws udtrykte glæde og håb, men Han saaws udtrykte aldrig håb i nogen anden end Allah swt. Som et godt eksempel kan nævnes situationen hvor han beder Allah swt styrke Islam med enten Umar bin Al-Khattab raa eller Abu Jahl bin Hisham. Efterfølgende blev han saaws meget glad da Umar konverterede til Islam, men håbet lå udelukkende i Allah swt. Styrk Islam med den der er mest elsket af Dig af disse to: Umar bin al-Khattab eller Abu Jahl bin Hisham. Den samme beretning er også fortalt af At-Tabarani fra Ibn Masud raa og Anas raa. Allah er tilstrækkelig for dig, og for dem der følger dig af al-muminina. Allah er tilstrækkelig for dig, og for dem der følger dig af al-muminina. Så Allah swt var den der retledte Umar raa til Sandheden, og Allah swt var den der igennem det helbred som Han swt havde skænket Umar, og igennem det mod, den styrke og de midler som Han swt havde skænket Umar, styrkede Islam og skænkede Profeten saaws sin bøn. Allahs område er f. Ingen anden end Allah swt har indflydelse på disse ting og enhver søgen rettet mod noget andet end Allah, omend det er et menneske, en amulet, en sten, en statue, Koranen, Englene saaws , Profeterne saaws , eller andre, er shirk afgudsdyrkelse.

D et første offer for jihad princippet er freden, og det er derfor jeg aldrig erfarede fred som en værdinorm i Gaza. PS Inden jeg får et væld af velmenende råd, så skriver jeg lige, at jeg har fået den hjælp jeg skal bruge og er helt på rette vej. Nu starter en uge, hvor vi igen skal have fokus på at bevæge os. Hvis man beder til nogen anden end Allah swt. Jeg havde lige et par uger hvor jeg ingen appetit havde, fordi jeg var lidt stresset i min hverdag, og det tror jeg selvfølgelig også gjorde at jeg tabte mig lidt yderligere, hvilket ikke var meningen. Vi holder åpent i en uke eller to, kommer an på hvor lenge vi har varer. Vi i Storbritannien har ikke kun problemer med niqab og burka, men også det modsatte problem med unge kvinder der afklæder sig alt for meget.